Et maskeret Belgienskort hos Ptolemaios

I »Geografisk Tidskrift« 1915, Hefte I, har jeg omtalt, hvordan det ptolemæiske Danmarkskort gaar tilbage til lagttagelser, som den romerske Flaade Aar 5 efter Kristus foretog i Egnene fra Rhinens Munding til Skaanes Nord- og Østgrænse. Det dengang udarbejdede Kort over den nordvesttyske Kyst og Danmark optoges i Marinos' Verdensatlas, som atter blev Grundlaget for det ptolemæiske Værk. Hos Ptolemaios har den oprindelige Fremstilling af det nuværende Danmark samt Sønderjylland og Holsten undgaaet enhver Sammenblanding med senere tilkomne Specialkort; det er af denne Grund, at hans Danmarkskort er saa uvurderligt for os. Derimod har det oprindelig blanke Kort over Skaane maattet give Rum til en Skildring af hele den skandinaviske Halvø, og Nordtyskland fra Rhinen til Elben er blevet udfyldt med et Kort over den romerske Provins Belgien. Paa nærværende Sted skal det indflikkede Belgienskort være Genstand for nærmere Undersøgelse.

C. Müller har i sin Ptolemaios-Udgave 1881 allerede paapeget en Række af de mest iøjnefaldendeoverflyttede Navne fra belgisk Omraade, saasomVargiones, Karitnoi, Mediolanion, Teuderion, Leufana, Nouaision, men uden at forsøge en Genfremstillingaf

fremstillingafdet tabte Originalkort. Hans Paavisningsynes ikke at være bleven synderlig ænset: som Medarbejder ved v. Erckerts store Atlas »Wanderungen und Siedlungen der germanischen Stämme bis auf Karl den Grossen« maatte jeg ialfaldi 1901 føre en haard Kamp, inden det lykkedes mig at hindre, at det apokryfe Folk Vargiones fra den vestlige Rhinbred kom til at pryde Tysklandskortet,og endnu i Kieperts »Formæ Orbis Antiqvi«, Plade XXIV (1914), spøger dette hartad uudryddeligeGenfærd fra den klassiske Geografis Overdrev. temmelig stort Slip i Kæden af de Enkeltheder, som synes at røbe Prot. C. Men saa længe ikke særlige Grunde taler for Tilstedeværelsen af to særskilteKort, ligger det vel nærmest at udlede alle de omhandlede Navne fra en sammenhængende Kortfremstilling.

Forskydningens Startpunkt lader sig fastslaa med fuldkommen Sikkerhed. Et af de vestligste Punkter i Prototyp C var Omraadet for Stammen Redones med Hovedstaden Kondate, det nuværende Rennes nord for Loires Munding. Denne

I Artiklen »Ptolemy's Atlas« (»The Scottish Geographical Magazine« 1914, S. 69 ff.) har jeg derpaa ud fra Müllers lagttagelser søgt at genfremstille det af Marinos eller Ptolemaios brugte Originalkort, som jeg kalder Prototyp C. Senere har en nøjere Sammenligning med Tabula Peutingeriana og Itinerarium Antonini ledet mig til en noget ændret Opfattelse, som hermed skal meddeles.

Prototyp C røber sig gennem en Række fortsatte Forskydninger fra Vest mod Øst. De spænder over Omraadet fra Loires Munding til heriimod Elben, og Størstedelen af dem er aldeles haandgribelige. Der kan højt regnet være Spørgsmaal om, hvorvidt de paagældende Navne stammer fra et eneste Originalkort eller fra tvende, — der er nemlig paa Grænsen mellem Gallien og Belgien et Stamme med samt dens Hovedstad har aabenbart været savnet paa det af Marinos-Plolemaios brugte Hovedkort, som vi vil kalde A; derimod havde A et Kondate ved Loires mellemste Løb, — dette Bynavn, nu Condat eller Condé, er nemlig ret hyppigt i Gallien. Og den i galliske Geografi ukyndige Græker vidste da intet bedre Raad end at sætte Stammen Redones ved det Kondate, som hans Hovedkort faktisk indeholdt; følgelig maatte Rennesfolket vandre fra Loireflodens Munding østerpaa til dens mellemste Løb.

Da Forskydningen saaledes eengang var indledt, fortsattes den videre med de tilgrænsende Stammer og Byer. Vi kan foreløbig ikke paapege saa tydelige Aarsager til den fejle Stedfæstelse som ovenfor, men Resultaterne er lige umiskendelige.

Stammen Namnetes (Namnetai) med Hovedstaden Kondevinkon, nu Nantes, landsforvistes fra Loires Munding til Bredden af Seine; Hovedkortet A har endnu en Genganger af denne Stamme paa den rigtige Plads, men Navnet er her forvrænget til Samnitai. dels efter den navnkundige italiske Stamme af dette Navn, dels ved Tilknytning til den lille Ø Samnis udenfor Nantes.

Stammen Abrinkatuoi med Hovedstaden Ingena, nu Avranches, landsforvistes fra det vestlige Normandi til Bredden af Seine norden for »Namneterne«.

Den vigtige Handelsby Ratomagos, nu Rouen, flyttedes fra Seinen et Stykke østerpaa. Hovedkortet A har en Genganger, men denne er for Afvekslings Skyld forskudt et Stykke vestenfor Seinen.

Stammen Morinoi ved Gesoriakon (Boulogne) er en Genganger af Hovedkortets Morinoi og hidrører rimeligvis fra Prototyp C, nien i dette Tilfælde har det ptolemæiske Kort ingen tydelig Forskydning østpaa. Sagtens har Gesoriakon været altfor godt kendt til at lade sig fordrive fra sin rette Plads¹).

Vi kommer nu til den belgiske Underprovins Germania. Her møder vi atter el tydeligt Motiv til den østgaaende Forskydning: Prototyp C's Germania vestenfor Rhinen er nemlig blevet forvekslet med sin Navne østenfor samme Flod paa Hovedkortet. Den paa Protot. C afmærkede Vestgrænse for den belgiske Underprovins er altsaa aabenbart bleven sat lig med Hovedkortets Rhinflod, der danner Vestgrænsen for det uafhængige Germanien; til Gengæld er en Del af Prototyp C's Rhin bleven sat lig med Hovedkortets Abnoba = Schwarzwald-Bjærgene o. s. v. Rimeligvis er Forskydningen yderligere bleven fremmet ved en Række fejle Navnétydninger, som nedenfor skal opregnes;

jævnfør Kortskitserne l og 2. Jeg opfører gennemgaaende de formodede Navne fra Prototyp C med den i Tabula Peutingeriana eller Itinerarium Antonini forekommende Form.

De her nævnte formodede Navnesammenblandinger vilde i og for sig ikke være tilstrækkelige til at røbe os Overflytningen fra Belgien til Tyskland. Derimod fremgaar denne Omflytning desto uimodsigeligere af nedenstaaende Liste.

Stammen Vangiones er flyttet fra venstre Rhinbred til højre og Navnet fejlskrevet til Vargiones. Hovedkortets Vangiones staar endnu ligeoverfor paa den rigtige Plads. Hovedstaden for denne Stamme var Worms.

Stamme Karitnoi G, Cæsars Caeresii, Tacitus' Caeracates ved Siden af Vangiones, fra Pagus Caroascus i Moselegnen til hinsides Rhinen A. (Tabula Pentingeriana har ved en Fejllæsning Parisi istedetfor *Carisi).

By Nouaision C, nu Neuss, fra Rhinen til Bjærget Abnoba
(Schwar/wald) A.

---

1) To af de ældste Korthaandskrifter udelader forresten Dubletnavnet (Ro)morinoi..

By Bogadion G = Bagacum, nu Bavay v. f. Maasfloden til
hinsides Rhinen A. Hovedkortet A har Gengangeren Bagakon
det rigtige Sted (i Haandskrifterne dels Basakon,
dels Baganon).

By Teuderion C = Theudurum, nu Tüddern v. f. Rhinen,

til ø. f. Rhinen A.

By Mediolanion C, v. f. Nedre-Rhinen. til ø. f. Rhinen A.
By *AsciburgiumC (Askalingion Ptol.), nu Asberg paa ven-

stre Bred af Nedre-Rhinen, til ø. f. Weseren A. Hovedkortet
A har Gengangeren Askiburgion nærmere det rigtige
Sted, dog forskudt noget ø. f. Rhinen.
By Leuefano C (Leufana Ptol.) v. f. Nedre-Rhinen, til Nedre-

Elbens venstre Bred A.

»By* (O) Tekelia C, nu Texel n. f. Rhinens Munding til ø. f.

fimsfloden A.

Stammerne *Chattuaroi (Chaituoroi), Kasuaroi, Kamauoi,

Tubantoi, Chattai er alle forskudt fra Vesttyskland
til det indre Tyskland.
Stammen *Kauklones (Kalukones Ptol.), d. v. s. de mindre

Raucher, er forskudt fra den nordvesttyske Kyst ligeledes
til det indre Tyskland, og Cheruskerne fra vest for
Elben til øst for samme Flod.

Prototyp C har aabenbart været et Rutekort,

Slægt med Tabula Peutingeriana og Itinerarium

Fælles for alle tre Fremstillinger er følgende
Navne: Kondate, Ratomagos, *Bagakon, Nouaision
(og maaske Koinoenon = Caruone).

Fælles for C og Tabula Peutingeriana: Namnetai, Karitnoi (»Parisi« Tab. Peut.), Kamauoi, Chairusikoi, Amasias= Anatius, *Caspingium, 'TTabulis, *Flenio, *F. Adriani, *Matilone, *Albanianis, Leufana, Askalingion = Asciburgio.

Fælles for C og Itinerarium Antonini: Germania
(i Belgien), *Tongri, *Arlaunon = Orolauno,
Mediolanion, Teuderion.

/

En Mængde af Navnene er afgjort Særeje for denne Kildegruppe; der kan altsaa ikke være Tvivl om, at der foreligger et Slægtskab af den nøjeste Art, og derved bliver Prototyp C's Tilværelse yderligere

Nye positive Oplysninger faar vi ikke gennem
det fremdragne Originalkort. Det vigtigste Resultat
er et Bidrag til Forstaaelsen af den Maade, hvorpaa
det ptolemæiske Kaos i Germanien er fremkommet.

Gudmund Schütte.

Eskjær, Juli 1915.