Geografisk Tidsskrift, Bind 22 (1913 - 1914)

Ewald Banse: »Auf den Spuren der Bagdadbahn«. Weimar, Duncker, 1913. 8° 147 Sider. 82 111. 3 Kort.

Barclay Raunkiær.

»Auf den Spuren der Bagdadbahn« er Beretningen omen Rejse, som Ewald Banse i 19Ö8 foretog fra Bagdad langs Tigris til Mosul og derfra over Mardin Urfa, Aintåb og Adana til Eregli, det daværende Endepunkt for den færdigbyggede Bagdadbanestrækning. Fra Eregli fortsattes Rejsen med Jærnbane til Konstantinopel. Bogen er en af de mest velskrevne Fremstillinger, som de senere Aar har frembragt, af det Land, gennem hvilket Bagdadbanen vil komme til at gaa. Trods sin ringe Størrelse og trods det, at Illustrationerne optager en Mængde Plads, indeholder Bogen dogen broget Rigdom af Oplysninger af enhver Art, om Sæder og Skikke, Handel, Arkitektur og Agerbrug, og spredt i den klare og nøgterne Fremstilling af disse Forhold støder man paa Træk af det daglige Liv, Træk, som paa den mest fortræffelige Maade karakteriserer de Indfødtes Tankesæt. Fortrinlig og fængslende skrevet, oplysende og let forstaaelig er Beskrivelsen af det Land, til hvis Rigdomskilder man navnlig i Tyskland knytter saa store Forhaabninger. Fremstillingen støttes af en Række fortræffelige Fotografier, og et stort Antal Tegninger i Teksten, udførte af Forfatteren, tjener til at illustrere forskellige Forhold af fysisk og antropogeografisk Art. Foruden med et Par smaa Kort til Illustration af Jærnbaneforhold og Agerbrug, er Bogen udstyret med et veludført Kort i 1:2,000,000 over Landet mellem Bagdad og Taurus. Bogens Slutningskapitel, som har til Overskrift »Die Wahrheit über die Bagdadbahn« behandler de økonomiske og politiske Muligheder, der staar i Forbindelse med Bagdadbanen og ender med et Opraab til Tyskland ornat henvende Opmærksomheden paa Sydøst-Anatolien, Nordsyrien og Nordmesopotamien. Med Henblik paa de seneste Tiders politiske Forskydninger i den nærmere Orient, har Bogen den største Aktualitets Interesse, samtidig med at den paa Grund af sin Righoldighed paa Oplysninger af forskellig Art har blivende Værdi. Skønt Bogen maaske indeholder enkelte Ting, som næppe kan paaregne almindelig Interesse, er den dog skrevet paa en saadan Maade, at den med Udbytte vil kunne læses af enhver. En Index savnes; men Manglen afbødes noget ved Indholdsfortegnelsens