Barclay Raunkiær: Gennem Wahhabiternes Land paa Kamelryg". Beretning orn den af det Kongelige Danske Geografiske Selskab planlagte og bekostede Forskningsrejse i Øst- og Centralarabien

Det er værd at lægge Mærke til, at en dansk Forskningsrejse ogsaa i vore Dage kan have et sydligt Maal; vi Danske er jo efterhaanden blevet vænnede til den Forestilling, at alle videnskabelige Rejser maa gaa mod Nord, og at en geografisk Ekspedition er ensbetydende med en Polarekspedition. Maaske er det derfor, at det foreliggende Arbejde i en Del af Dagspressen har faaet en noget uvenlig Modtagelse, der i hvert Tilfælde ikke lader sig forklare som en Følge af de i Bogen nedlagte Resultater — thi disse kan i og for sig i videnskabelig Værdi godt taale en Sammenligning med, hvad en og anden fejret arktisk Ekspedition har hjembragt. Og Livsfaren — det for Publikum interessante Moment — er jo næppe større i den arktiske Isverden end mellem Arabiens religiøse Fanatikere.

Barclay Raunkiærs Rejse har Karakter af en Rekognoscering, gennemført i Løbet af ret kort Tid og under store Vanskeligheder. Han har derfor ikke kunnet foretage saadanne Studier, som kræver længere Ophold paa Stedet, og yderligere er han blevet hæmmet i sit Arbejde af de indfødtes Mistænksomhed og i ikke mindre Grad af Sygdom. Under Hensyn til disse Forhold er det al Ære værd, at han har formaaet at føre sin Rejse lykkeligt til Ende og hjembringe saa fyldige Oplysninger om de gennemrejste Egnes topografiske Forhold. Maaske kunde man af Barclay Raunkiærs lagttagelsesevne have ventet sig noget mere i Retning af Etnografi og Erhvervsgeografi; deter øjensynligt de uheldige Arbejdsforhold, som her bærer Skylden — og der findes dog ogsaa i de nævnte Retninger flere Oplysninger af Værdi, som man forøvrigt kunde ønske, at Forfatteren havde uddybet lidt mere.

Bogen udmærker sig ved en klar og knap Fremstillingsform, fri for den brede Langsommelighed, der desværre præger saa mange Rejsebeskrivelser. De spændende og undertiden livsfarlige Oplevelser er fortalte med et tørt Lune, som virker velgørende. De fleste og bedste lagttagelser er selvfølgelig gjort paa Rejsens første Halvdel, indtil Bereidah, før Sygdommen greb forstyrrende ind; et underholdende og livligt Billede af østarabiske Forhold giver Skildringen af Kuweit. Det er beklageligt, at B. R. ikke kunde gøre et længere Ophold i Hofüf, hvor Forholdene dog sikkert vilde have tilladt mere indgaaende

Forhaabentlig vil Rejsens mange Genvordigheder, der unægtelig har haft Indflydelse paa det ikke helt objektive Billede, som Forfatteren tegner af den indfødte Befolkning, dog ikke hindre B. R. i at fortsætte sine Studier i den brogede muhammedanske