J. Henning-sen: Kina under Forvandlingrens Teg-n. (G. B. N. F. Kjøbenhavn.)

Forfatteren heraf, nys afdøde Etatsraad Jacob Henningsen, havde under et mangeaarigt Ophold i Kina, navnlig som Direktør for det Store NordiskeTelegrafselskabs østasiatiske Afdeling, god

fremdrager de ledende Personer i dette store og interessante Land i den sidste Menneskealder. Ved Oversættelse og Benyttelse af tidligere ForfatteresVærkere giver Henningsen en klar og tydeligOversigt over Kinas Historie og forskellige Samfundsforhold,fra Aarhundreder før vor Tidsregning og indtil Nutiden. Da alle i den sidste Menneskealderledende Personligheder af nogen Betydning er fremstaaede under Kejserinde-Perioderne, saa skal kun nogle faa af disse omtales.

Enkekejserinde Tzu-Hsi. Om denne mægtige Kvinde, for hvem alle Kinesere skælvede, giver Henningsen en meget interessant Beskrivelse af hendes Liv og Levnet, og navnlig om, hvorledes hun, der gennem næsten hele sit Liv var Kinas egentlige Hersker, ved sin Myndighed, Klogskab og Hensynsløshed forstod at holde sig paa Magtens Tinde. Hendes Maade og Evne til at vinde selv Evropæere for sig, har aldrig vist sig større end da hun efter Bokseroprøret, hvorunder hun og hele Hoffet maatte flygte fra Peking ved de fremmede Troppers Angreb, og hvorfra der hos alle Evropæere derude var fremkaldt et fanatisk Kineserhad, holdt sit Indtog i Peking. Fra sin Bærestol hilste hun smilende og venlig paa enhver Evropæer, som hun saa, og faa Dage derefter inviterede hun alle de evropæiske Damer i Peking til Te i Sommerpaladset; ved denne Lejlighed visle hun sig meget nedladende og indsmigrende og gav personlig Damerne meget kostbare Presenter, og hun forstod at gøre saa stærkt Indtryk paa dem, at de alle fra den Dag af sagde, at der var begaaet en skammelig Uretfærdighed imod den kære, gamle Dame, og hævede hende til Skyerne.

Henningsen's Omtale af Li Hung Chang, Taiping Oprørerets Underkuer og senere Vicekonge i Chili Provinsen er særlig karakteristisk, og Fortællingen om hvorledes han forholdt sig da H. skulde overrække ham en Fødselsdags-Present, der tilfulde viser Kineserens kloge og forsigtige Maade at dække sig paa, er meget livlig fortalt.

Li Hung Changs Dom over Henningsen fremgaar tydelig af følgende: Henningsen var i Begyndelsen af Halvfemserne ventet til Tientsin, hvor han havde søgt Audiens hos Li for at forhandle om nogle Telegrafspørgsmaal, og Dagen herfor var bleven bestemt. Samme Dag, som H. ventedes, var Li sammen med en anden kinesisk Embedsmand, og denne spurgte saa til Li's Befindende, hvortil Li svarede: »Jeg har ikke kündet sove i de sidste Nætter paa Grund af stærk Nervøsitet, som alene skyldes, at jeg venter denne Yeng Kuei Tze (Evropæer-Djævel) Henningsen hertil, jeg kender ham nemlig fra tidligere Lejlighed og ved, hvormeget jeg maa passe paa for ikke at blive den Lille i vore Forhandlinger — gid Pokker havde ham«. Og det var Kinas Bismarck, der udtalte sig saaledes om Henningsen. Vedkommende Embedsmand har selv fortalt mig ovenstaaende.

Sheng King Pa o, den tidligere Generaldirektør for Telegrafvæsenet, Jærnbanerne, Minerne og det store kinesiske Dampskibsselskab, med hvem Henningsen havde saameget at afgøre om Telegrafsager, er korrekt fremstillet som deri kloge og indsigtsfulde Personlighed, der fremfor nogen anden Kineser forstod at omgaas Evropæere, og som ved alle Lejligheder kom disse forstaaende imøde. Sheng, der havde saa mange Evropæere under sig, deriblandt ikke faa Danske, forstod altid at skatte sine Undergivne efter Fortjeneste, og hertil havde han den Selvstændighed at turde paatage sig Ansvaret for at give dem, som havde vundet hans Tillid, stor administrativ Myndighed, særlig i tekniske Sager, hvilket Kineserne ellers ikke indlader sig paa. — Sheng udnævntes til Trafikminister umiddelbart forinden Revolutionen, og blev paa en Maade den indirekte Aarsag til denne. Det var under Forsøg paa at samle alle Kinas Jærnbaner direkte under Statens Styrelse, og for derigennem at fremtvinge Aflæggelse af Regnskab for de umaadelig store Summer, der ad privat Vej var indkommen til Anlægene, og for største Delen forsvundne, at der udbrød et Oprør i den sydvestlige Del af Landet, hvilket blev Indledningen til Revolutionen, og Sheng blev kort Tid derefter fortrængt fra sin Stilling som Minister og maatte søge Tilflugt i Japan, hvor han siden efter har opholdt sig.

Kinas store Mand og den nuværende Situations Herre Yuan Shih Kai bliver meget indgaaende omtalt af Henningsen, og det ligefra hans-Wei- Yuans Dage og indtil Værdigheden som Republikkens Præsident er bleven ham tildelt af Nationen. Yuan-Shih-Kai kender sine Kinesere tilfulde, og, som ogsaa den sidste Tids Begivenheder udviser, ved han, at overfor dem gælder kun den stærke og strænge Myndighed i den enkelte Mands Haand, og den Dag er maaske ikke saa fjærn, hvis hans Liv bliver skaanet, da endnu større Hæder og Glans lægges paa hans Skuldre.

Forfatteren kunde have tilføjet Fortællingen

om Yuans Optræden overfor Japanerne, medens han, som ganske ung Mand, var Kinas Resident i Hovedstaden Soeul i Korea. I Vinteren 1884_—85 udbrød den Opstand i det kongelige Slot, hvori Japanerne spillede en stor Rolle, og den koreanske Konge var stedt i Fare, da var det at Yuan Shih Kai greb ind med sine Soldater og frelste først Kongen, og dernæst fordrev han Japanerne ikke alene fra Soeul, men han forfulgte dem lige til Kysten ved Massanpu, hvorfra de maatte ty ombord i deres Skibe og forlade Korea, hvor der derefter i længere Tid ikke fandtes japanske Soldater. Anmelderen,der forestod de kinesiske Telegrafanlæg i Korea, hilste kort Tid derefter paa Yuan Shih Kai i Soeul.

Etatsraad Henningsen omtaler meget udførlig den kinesiske Religion, Sproget, Undervisningen, Familielivet, Told-Kommunikations og Militærvæsenet samt den store Betydning som »Fenshui« Overtroen har overalt i det store Rige, og for dem, der har Interesse i kinesiske Forhold, kan hans udmærkede Bog anbefales.