Einige Bemerkungen über das Klima der historischen Zeit nebst einem Verzeichnis mittelalterlicher Witterungserscheinungen von Arnold Norlind. Særtr. af Lunds Universitctsrs skrift N. F. Afd. l, Bd. 10, Nr. l, 53 S.

Det er et meget aktuelt Spørgsmaal i den moderne Geografi, Forf. i ovennævnte Værk giver Bidrag til Løsningen at. Efterhaanden som man i nyere Tider i Geografien gaar over fra den rent beskrivende Metode til en Forbindelse af den beskrivende og forklarende, dukker Spørgsmaalet om Klimaforandringer op mange Steder paa Jorden. Det er naturligt, at man f. Eks. i subtropiske Egne, hvor ofte findes Rester af en betydelig Kultur paa Strækninger, der nu ligger ganske øde og ukultiverede, spørger, hvorfor dette er Tilfældet og tillige ogsaa ret naturligt, at man ved første overfladiske Skøn fra geografisk Side gav Svaret: »Klimaforandring fra et fugtigere til et mere tørt«. Et ret betydeligt Antal Afhandlinger har i dette vigtige Spørgsmaal set Dagens Lys, og man rykker efterhaanden det endelige Svar nærmere for den historiske Tids Vedkommende. Klimatologien, der i sit Væsen er mest beskrivende og støtter sig paa meteorologiske Observationer, har her sine Vanskeligheder, idet de regelmæssige met. Obs. kun gaar faa Aar tilbage i Tiden. Gaar vi længere tilbage, maa Klimatologien hente Stof fra mere eller mindre tilfældige Notitser i Historien, og skønt der ikke kan arbejdes med disse paa samme overbevisende Maade som med de met. Obs., viser det sig dog, at saadanne systematisk indsamlede historiske Optegnelser om Klimaet alligevel klarer Begreberne i det hele og store. Naar Talen er om Klimaforandring hist eller her i historisk Tid, er det en god Vej at gaa først at samle Materiale fra Historien som Forfatteren her har gjort. Ud fra dette, som strækker sig over Tidsrummet fra 1121^—1310 og kun angaar Mellemevropa og nærmeste Omgivelser, kommer Forf. til den Slutning, at om en klimatisk Kalastrofetid kan der ikke være Tale i nævnte Tidsrum. Klimaet viser i de almindelige Vejrforhold de samme ensartede Forhold som nu. Mulig kunde det af Materialet skinne svagt igennem, at Vinterkulden har været en Übetydelighed strængere end nu. De talrige Beretninger om Flodernes og undertiden ogsaa om Indhavenes Tilfrysning kunde tyde herpaa, men om en Klimakrisis kan der ikke være Tale, kun om ringe Svingninger i Klimaet. Arbejder som det her anførte er særdeles fortjenstfulde, og man maa haabe, de bliver fortsatte i større Stil overalt, hvor det paa Jorden er muligt at hente Stot til Belysning af Klimaet i ldre hvorved adskillige geografiske Spørgsmaal vilde komme deres Løsning væsenlig nærmere.