De nyeste russiske Opdagelser i Ishavet bekræfter afdøde Kommandør A. P. Hovgaards Teorier om Land Nord for Kap Tscheljuskin.

I de sidste 3 Somre har den russiske Regering udsendt Ekspeditioner, der ombord i Skibene »Taimyr« og »Waigatsch« nærmere skulde undersøge Besejlingsforholdene fra Berings Strædet langs Sibiriens Nordkyst og, om muligt, gennemføre Nordostpassagen i omvendt Retning. I 1911 havde Admiral Trajan Kommandoen; han naaede fra Beringsstrædet til Kolymaflodens Munding og til-

Teorier om Land Nord for Kap Tscheljuskin.

bage til Wladiwostock. I 1912 naaede Skibene under Generalmajor Sergejew's Ledelse et godt Stykke Vest for Lenaflodens Munding, indtil han i Nærheden af Kap Tscheljuskin mødte uigennemtrængelig Is og maatte vende tilbage.

I Sommeren 1913 har Kaptajn Wilkizki ledet Ekspeditionen med de to Skibe og er i Begyndelsen af Oktober paa Hjemrejsen indkommen til St. Michael paa Alaska, hvorfra han pr. Gnisttelegraf over Wladiwostock har sendt Meddelelse til St. Petersborg om de paa Rejsen gjorte højst interessante Opdagelser.

Desværre er de indløbne Meddelelser kun meget sparsomme. Ifølge »Petermann's Mitteilungen«, November-Hefte 1913, forlod Ekspeditionen Wladiwostock d. 9. Juli (ny Stil) og kom efter ca. 3 Maaneders Fraværelse til St. Michael d. 11. Oktotober. Herfra afsendte Kaptajn Wilkizki følgende Telegram:

»Taimyr« og »Waigatsch« ankommet her. Behøver Kul. Har o\erstaaet en heftig Storm. Skaden übetydelig. Jeg har udført Opmaalingen indtil Kap Tscheljuskin. Traf her faste Ismasser. Under Forsøget paa at finde en nordligere Gennemfart blev der opdaget Landmasser i en Udstrækning af 200 Mil til 81° n. B. og 96° ø. Lgd. Da der ingen Gennemsejling fandtes, vendte jeg om. Paa Bennett Øen har jeg medtaget de af Baron Toll efterladte Samlinger. Har opdaget en Ø der. Alle er raske«.

Telegrammet er ikke meget tydeligt eller udførligt med Hensyn til uén nyopdagede Landstræknings Beliggenhed og Udstrækning; men da Ekspeditionen efter at have mødt uigennemtrængelig Is ved Kap Tscheljuskin gik Nord efter for at søge en Passage Vester paa gennem Isen og derved opdager det nye Land, maa det antages, at den angivne Længde er regnet fra Greenwich og ikke fra Pulkowa. Angivelsen af Landets Udstrækning er formentlig regnet i Sømil.

Telegrammet maa da forstaas saaledes, at Ekspeditionen Nord for Kap Tscheljuskin har truffet en Landstrækning, rimeligvis en Samling Øer, hvis Østkyst man har fulgt eller observeret op til et Punkt paa 81° Br. og 96° Lgd. Øst f. Grw., og denne Kysts Udstrækning i sydlig (sydvestlig-sydøstlig) østlig)Retning anslaaes til 200 Sømil. I dette Telegram meddeles ikke noget om, at man har gjort Landgang paa det nye Land.

Da Ekspeditionen imidlertid ikke kan finde nogen Passage Vest paa, vender den tilbage Øst efter og maa da have truffet særlig gunstige Isforhold, siden den med Skibene kan komme til Bennett Øen. Undervejs opdages endvidere en ny Ø.

Ifølge et senere Telegram over New York blev den omtalte Landstrækning opdaget d. 3. September. Den næsle Dag blev det russiske Flag hejst, og Landet blev døbt Nikolaus ll.'s Land.

Man maa med stor Interesse imødese udførligere Beretninger om de af Ekspeditionen gjorte Opdagelser. Hvad der imidlertid for os Danske er er af særlig Interesse, er den Omstændighed, at det nyopdagede Land Nord for Kap Tscheljuskin, saavidt man kan se, netop ligger paa det Sted, hvor afdøde Kommandør Hnvgaard i sin Tid havde angivet, at der efter lians Mening og de lagttagelser, han havde gjort paa Vega-Ekspeditionen, maatte findes Land. At finde og eventuelt undersøge dette Land var et af Formaalene for Dijmphna Ekspeditionen.

I sin Piece: » Forslag til en Dansk Arktisk Ekspedition«, som daværende Lieutenant Hovgaard udgav i 1882, gør han udførligere Rede for de Forhold, der bringer ham til at formode Eksistensen af et saadant Land noget Nord for Kap Tscheljuskin, hvilke i Hovedtrækkene var følgende: Fugletrækket Syd efter fra et Nord for Kap Tscheljuskin liggende Land, stadige NO-lige Vinde under »Tegetthoff«s Overvintring paa Franz-Josephs Land samt Dybdeforholdene i den nordlige Del af Karahavet.

Som bekendt kom »Dijmphna«, under Forsøget paa at komme den hollandske Ekspedition ombord i Dampskibet »Varna« til Hjælp, desværre selv fast i Isen i Karahavet og drev med denne hele Vinteren. »Dijmphna«-Ekspeditionen blev derved forhindret i at fuldføre Rejsen efter Hovgaards Plan og trænge længere Nord paa til de af ham antagne Landstrækninger.

Det er imidlertid interessant, at de af den russiske Ekspedition nu i Sommeren 1913 gjorte Opdagelser synes at bevise Rigtigheden af Hovgaards Teorier. r Kurier