Rejse i Nordpersien.

Redaktionen af »Geografisk Tidskrift« har anmodet mig orn at give en kort Beretning om den Rejse til Persien og russisk Turkestan, som jeg i første Halvdel af indeværende Aar foretog med videnskabeligt Formaal og med Understøttelse af Carlsbergfondet.

Jeg afrejste den 28. Februar 1914 fra København over Stockholm til Petrograd, hvor jeg ankom den 2. Marts om Aftenen. I Ruslands Hovedstad opnaaede jeg gennem Ekscellencen Prof. V. Radloff Anbefalingsskrivelser til alle russiske Myndigheder i Persien og russisk Turkestan fra den af Prof. Radloff ledede, under Kejserens Beskyttelse staaende »russiske Komité til Udforskning af Central - og Østasien«, Dokumenter, der gentagne Gange var mig til Nytte, navnlig under Rejsen i Turkestan.

Fra Petrograd rejste jeg direkte til Tiflis, hvor jeg ankom den 9. Marts. Jeg havde ønsket at se de i det derværende Musæum samlede skythiske Oldsager, men Musæet var uheldigvis netop da under Omflytning og derfor utilgængeligt. Jeg anskaffede i Tiflis til det kgl. Bibliotek i København, hvad jeg kunde opdrive af den med Undergang truede ossetiske Folkelitteratur.

Jeg fortsatte derfra Rejsen over Baku og Enzeli til Rescht, hvorfra jeg i 21{32^l{₃ Døgn naaede Teheran med Personpost. I Teheran, hvortil jeg ankom til Nytaarsfesten den 21. Marts, tog jeg Ophold paa længere Tid for at erhverve mig nogen Talefærdighed i det nypersiske Omgangssprog. Jeg tog til Lærer i Konversation en Sejjid, af hvis uudtømmelige Forraad af Smaafortællinger jeg tillige drog Nytte, idet jeg efter hans Diktat nedskrev en mindre Samling Fortællinger, som jeg agter at udgive, da de baade vil betyde en Forøgelse af det ringe Materiale af Øvelsesstykker i Omgangssproget, der hidtil foreligger, og tillige ved deres Indhold har en vis kulturhistorisk og folkepsykologisk Interesse.

Mit Ophold i Teheran blev afbrudt af en Rejse, som jeg foretog med Karavane fra den 21. April til 9. Maj for at undersøge den sproghistorisk vigtige, men lidet kendte Dialekt, der tales i Semnan og omliggende Distrikter paa Hovedruten fra Teheran til Meshhed. Under Opholdet i Semnan, hvor jeg boede i Regeringsbygningen som Guvernørens Gæst, samlede jeg et interessant sprogligt Materiale. Ogsaa paa anden Maade var denne Udflugt til Nytte for mig, idet jeg her levede i rent persiske Omgivelser og lærte Land og Folk nærmere at kende.

I Teheran uddybede jeg mit Kendskab til Folkeejendommelighederog til persiske Tilstande overhovedetbl. a. ved Samtaler med mine Lærere i Konversation, først den nævnte Sejjid, senere en vis Mahmud Mirza, en Efterkommer af Feth Ali Shah, samt med en Kreds af Tilhængere af Behai-Religionen,som jeg kom i Forbindelse med efter min Tilbagekomst til Teheran. Den belgiske Direktør

for det persiske Postvæsen, M. Molitor, har jeg
at takke for Hjælp og Raad i mange Henseender
og for værdifulde Oplysninger.

Under Opholdet i Teheran foretog jeg Indkøb af arabiske og persiske Haandskrifter og litografiske Tryk for Carlsbergfondets Regning (af Carlsbergfondet overdragne til Københavns Universitetsbibliotek) samt af illuminerede Haandskrifter og Behai-Literatur (haandskreven og trykt) til det store kongelige Bibliotek.

Den 9. Juli rejste jeg med Personposten tilbage til Rescht og derfra over Enzeli til Baku, hvorfra jeg efter en Dags Ophold sejlede til Krasnovodsk, Udgangspunktet for min turkestanske Rejse. Mit Formaal med denne Rejse var gennem Selvsyn at lære de Lande at kende, hvor den ældste iranske Kultur er opstaaet, Lande, som tillige gennem Oldtid og Middelalder har spillet en fremtrædende Rolle i iransk Aandsliv. Men iøvrigt gik denne Del af min Rejse for sig under almindelige turistmæssige Former. Jeg besøgte den prægtige Moské- Ruin ved Anau i Nærheden af Ashkabad og de vældige Ruinmarker ved Bairam Ali, Resterne af Gammel-Merv, og fortsatte Rejsen til Bokhara, Samarkand og Tashkent, hvorfra jeg med Tashkent- Orenburg-Banen naaede tilbage til Evropa. Min Hjemrejse gennem Rusland blev noget besværliggjort ved Krigens Udbrud, og jeg maatte for at naa til København tage Omvejen over Torneå.