|
Geografisk Tidsskrift, Bind 22 (1913 - 1914)De vigtigste af danske udførte Rejser og Forskninger i Australien og paa Sydhavsøerne.Af Oberst Emil Madsen. Australien og
Sydhavsøerne er saa langt fjærnede Den eneste
videnskabelige Ekspedition, der er 1) Jvf. Geogr. Tidskr. XX, 152. Side 164
Der tilbagelagdes paa denne Rejse ca. 850 d. Mile, og der foretoges navnlig Undersøgelser over VandetsTemperatur paa indtil 1000 Favnes Dybde. Megen Modvind og Langsomhed i Farten samt Regn, der faldt næsten daglig fra 14. Aug. til 19. Sept. med Undtagelse af 5—65—6 Dage i Begyndelsen af den sidstnævnte Maaned, trykkede Gemytterne og fremkaldte en Del Sygdom. Ingen i Messen blev dog angrebet, men af den øvrige Besætnings 180 Mand var der den 20. Sept., foruden 10 Rekonvalecenter,44 angrebne af Skørbug, 34 febersygeog 11 lidende af Dyssenteri. 5 døde paa Rejsen. Paa Grund af den megen Sygdom besluttedes, at Skibet skulde gøre et Ophold ved Honolulu paa 4 Uger, hvad Lægerne havde erklæret for ønskeligt, og de syge bragtes til Hospitalet eller Sanatoriet Lille Greenwich tæt ved Byen. Ekspeditionens Chef Steen Bille var til Audiens hos Kongen, og der afsluttedes en Handels- og Venskabstraktat med ham. Med nogen Vanskelighed indsamledes derhos en Del Sager til det den Gang værende Etnografiske Museum. Der ansattes tillige en dansk Konsul. Den 1. Novb. forlod Skibet Honolulu og sejlede til Byrons Bay (Hilobugten) paa Hawaji, hvor der skulde fyldes Vand. Der gjordes herfra en Udflugt til det overordentlig store Krater Kilau Ea, der indeholder flere Ildsøer med kogende Lava, af hvilke den største besøgtes.1) Da Bjærget laa ca. 9d. Mile fra Byrons Bay, varede Udflugten ca. 5 Dage. Der findes fremsat en fortrinlig Beskrivelse saavel af Øerne som af Udflugten, samt af det voldsomme vulkanske Udbrud 1840 fra Kilau Ea og det tilsvarende 1843 paa det nærliggende Monte Loa.2) Den 13. Novb. sejledes videre til Selskabsøerne, og Skibet indtraf den 5. Decb. til Tahiti og gik til Ankers paa Papitis Red. Der var nu næsten ikke mere nogen Sygelighed om Bord. Der var Ufred mellem de franske og Øernes Dronning, saa at man ikke let kunde komme udenfor de franske Forposter. Bille undlod derfor at søge Audiens hos Dronningen, skønt de derværende Englændere stærkt opfordrede ham dertil, og han undskyldte sig med, at Ekspeditionen kun var videnskabelig, og at han derfor vilde undersøge Øen Borroborra i samme Øgruppe, en Ø, der er et eneste højt Bjærg, omgivet af interessante Koralrev. Galalhea kom til Borroborra den 11. Decb. Skibet sejlede derhen gennem det 2 Mile brede Løb mellem Borroborra mod Syd og Atollen Mutu Iti mod Nord, og til denne sidste Ø gjorde Naturforskerne en Udflugt, der var forbunden med en Del Besværlighed. Den 18. Decb. forlod Galathea alter Borroborra, sejlede forbi Øen Burutu i Arkipelet Tubuai (ca. 22 ° 29 < s. Br., 151 ° 15' V. f. Gr.) og fortsatte derpaa til Valparaiso, hvor Skibet indtraf den 25. Jan. 1847.x) Paa Vejen derhen saas den 22. Jan. Øen Juan Fernandez, hvor Matrosen Selkirk (Robert Crusoé) fandtes 1709. Sundhedstilstanden var paa Rejsen god; kun begyndte nogen Natteblindhed at vise sig.2) Af de forholdsvis faa danske, der som Emigranter eller Guldgravere eller i Handelsanliggender har besøgt Australien eller Sydhavsøerne, er der nogle enkelte, der har givet Beretning om deres i øvrigt ikke særdeles mærkelige Hændelser. Som saadanne kan følgende nævnes. Haandværkeren E. Fog, der, efter at have forladt Danmark i April 1853, afrejste fra Liverpool den 17. Maj med et engelsk Udvandrerskib, som havde 350 Passagerer, hvoraf 36 danske, kom i Land ved Melbourne den 26. August, begav sig straks til Guldminerne ved Bendigo og var ret heldig.3) Omtrent samtidig rejste Julius Stürup ud, nemligden 19. Novb. 1853, og han kom til Melbourne den 30. Marts 1854. Han drog ligeledes snart til Guldminerne i Bendigo, hvor der da var ca. 100000 Mennesker, medens der i 1851 knap havde været 1000. Han var imidlertid mindre heldig og søgte efter et kort Ophold i Melbourne til andre Guldminer,nemlig til nogle, der laa i Egnen ved Beechworth. Han opnaaede dog ikke heller her noget passende Udbytte og vendte atter hjem i 1856 med et Skib rundt om Kap Horn. I hans 1) Krateret, der ligger i en Højde af 1235 m over Havet, er en Ellipse med 925 m Længde og 615 m Bredde: det er det største paa Jorden. Den store Ildsø er 370 m lang og 305 m bred. 2) Efter disse har der været flere Udbrud, saaledes blot i den senere Tid fra Kilau Ea 1868, 1886 og 1893, de sidste dog kun smaa, fra Mauna Loa 1880 og 1887. (Marcuse, Die hawaiischen Inseln Berlin 1894. 71, 77). 1) Jvf. Geogr. Tidskrift XXI, 156. 2) Bille, Beretning om Korvetten Galatheas Rejse omkring Jorden, 11, Kbh. 1850, 111, Kbh. 1851. 3) Fog, En Rejse til Guldminerne, Holbæk 1854. Side 165
Beretning1)
beskrives Livet ved Guldminerne, og Nogle faa Aar senere nemlig i Oktober 1857 rejste Bladredaktør Robert Watt til Australien, hvor han tilbragte 3 Aar i Kolonien Victoria i mange forskellige Livsstillinger; til sidst var han Diligencekusk. Efter sin Tilbagekomst, og inden han senere gæstede Nordamerika'2) ydede han til Dels under Pseudonymet Bob flere ret interessante Skildringer af Livet i Australien, som det den Gang formede sig.3) Han var ligeledes 3 Maaneder om at komme derhen og 3 Maaneder om at komme tilbage. Han beskriver ligeledes Forholdene paa Van Diemens Land, samt hvad der har angaaet Deportationen af Straffefanger, og omtaler bl. a. foruden en Del historiske Begivenheder ogsaa den da meget bekendte danske, Jørgen Jørgensen, der var ansat hos Handelshuset Melchior & Co. og gik under Navnet »Alle danskes Fader«. Den forhenværende Skibsfører H. W. Ravnkilde har givet en god Beskrivelse af Perlefiskerierne, som han, førende engelske Skibe, deltog i i Aarene 1873—1876. Han beskriver, hvorledes Oprindelsen til disse Fiskerier var, at man paa N. V. Kysten af Fastlandet fandt Skaller af Perlemuslinger, derefter gik over til at samle dem paa de indenfor liggende Rev og tilsidst gik over til at fiske selve Muslingerne dels paa Banker, der alle ligger i kortere eller længere Afstand fra Fastlandet, men dog indenfor en Række Øer eller Yderrev, der hindrer den høje Sø paa det aabne Hav i at komme derhen, dels i Reglen ved Mundingen af Vandløb, hvorfra der til enkelte Tider kommer fersk Vand. Han beskriver, hvorledes Dykkerne, der arbejder paa indtil 7 Favne og ofte foruden fra selve Australien hentes fra fjærne Steder, som Flores og Makassar, ved deres Fiskeri trues af mange Farer, hidførte ved Hajer, Fisk med giftige Rygfinner, Kæmpemuslinger, der holder sig fast i, hvad de træffer, giftige Vandmænd og Havslanger, foruden at de er meget udsatte for at angribes af Sygdomme .1) Ravnkilde har ogsaa beskrevet et Ophold paa Navodo (Pleasant Island), der ligger ca. 100 Mile v. for Gilbertøerne, paa O ° 25 < s. Br., 167 ° 20 ' ø. L., og som er helt bevokset med Skov af Kokospalmer. Han skulde hente en Ladning Kokosnødder. Kun 2 evropæiske Handelsmænd boede blandt de indfødte.2) Daværende Forstkandidat Hr. F. C. B. Howitz har opholdt sig i længere Tid i Gipps Land, der udgør den ca. 1200 Kvadratmile store, østlige Del af Kolonien Victoria og indeholder megen Urskov foruden forskellige Metaller, blandt hvilke ogsaa Guld. Han beskriver en Del af de Træer, der vokser i Skovene, særlig de forskellige Arter af Gummitræer (Eucalyptus) derhos ogsaa Dyreverdenen, der er rig paa Fugle, men ellers fattig. Han omtaler den danske Kaptejn Limschou, der var den første, som vovede den farlige Sejlads fra Kysten til de talrige Søer i det s. v. Hjørne, som var til dels ukendte indtil 1876, men senere, da der var blevet bygget en Jærnbane til denne Egns vigtigste By Sale, besøgtes meget for Jagtens Skyld fra Melbourne. Han beskriver Landet som tyndt befolket og meget egnet til at modtage Emigranter.3) Den forhenværende Gaardejer, senere Sømand Chr. Møller, drog til Australien for dér at danne sig et Hjem, hvilket dog ikke lykkedes ham. Han rejste 1878 over Hamburg og London og naaede Melbourne efter 60 Dages Forløb. Han drog derefter over til Tasmanien, hvor han traf adskillige danske i Egnen om Hobarttown. Han beskriver kortfattet Forholdene paa den nævnte Ø som ret egnede for Udvandrere. Efter et kort Ophold dér rejsle han atter hjem til Danmark.4) En dansk, der
kun findes betegnet med BogstaverneR. 1) Geogr. Tidskr. 111, 120. Ravnkilde, der en Tid lang var Skibsfører, nedsatte sig tilsidst som Brænde- og Kulhandler i København og døde 1912. 2) Geogr. Tidskr. IV, 107. 3) Geogr. Tidskr. VI, 36. Howitz, der blev Forstinspektør i Kolonien Victoria, anvendtes i 80'erne af den franske Regering til at foretage Undersøgelsen af Højdeforholdene i fransk Sahara, var en Tid Vicekonsul i Melbourne, besøgte Danmark fra 1881 i nogen Tid, drog derpaa til New York, hvor han døde 1895. Han har ogsaa skrevet om Australien i Picturesque Atlas af Austral Asia, et stort Værk, det er trykt i 70'erne. 1) Stürup, Tre Aar fra Hjemmet. 1. Udg. Nykøbing F. 1857, 2. Udg. Odense 1876. — Stürup var Apoteker og dansk Vicekonsul i Puerto Cabello 1862 til 1877, drog saa tilbage til København, var her Konsul for Venezuela, og døde 1896. 2) Jvf. Geogr. Tidskr. XXI, 240. 3) Bob, Fra Australien (Aftryk af 111. Tidende), Kbh. 1862, I Verandaen, Kbh. 1864; Watt, Et Par Erindringer fra Australien i Fra alle Lande 111, 1866. 4) Chr. Møller, Tasmaniens Egne, Kbh. 1881. Er formentlig senere død. Side 166
har opholdt sig lang Tid i Australien og paa nogle af Sydhavsøerne. Han har særlig givet sig af med Undersøgelser angaaende Sukkerrørets Dyrkning,for hvilken han har fundet gode Betingelserpaa Østkysten af Fastlandet mellem Havetog Bjærgene indtil den 27. Breddegrad, pletvisindtil den 29., samt overalt paa Sydhavsøerne. Han rejste ud i 1885 (?), besøgte ogsaa Tasmanien og Fidji-Øerne samt fransk Kaledonien og besøgte overalt alle Sukkerdistrikter. Hans Bog indeholder en god Skildring af Land og Folk, bl. a. ogsaa Betragtningerover Arbejderforholdene. Han fik tilsidstAnsættelse som Inspektør ved et Hovedkontor for Sukkerdyrkning i Sydney, fik derpaa en 7 MaanedersFerie til Danmark og kom atter tilbage til Australien i Jan. 1891.*) En übekendt dansk, hvis Navn ikke har været til at opspørge, har givet en omfangsrig Beskrivelse af sine Hændelser i Australien. Han flygtede fra sit Hjem i en Alder af 20 Aar og begav sig til Queensland, hvor han arbejdede som Tømrer, forsøgte sig flere Gange som Guldgraver, men havde ikke mere Held, end at han atter maatte erhverve sig sit Livsophold dels som Tømrer og dels som Købmand. Ret interessant er Beskrivelsen af de Besværligheder, der var forbundne med at komme frem til Guldminerne paa et Sted, der af ham benævnes Palmer. Vanskelighederne med at komme derhen over Floder og Sumpe var saa stor, at der opstod Hungersnød og at flere døde af Sult, skønt de var i Besiddelse af meget Guld.2) Blandt de forholdsvis ikke meget talrige Emigranter, der er dragne til de her omhandlede fjærne Lande, er der én, hvis Rejse i sin Tid vakte stor Opsigt. Denne var den forhenværende Minister og Biskop over Laaland-Falsters Stift D. G. Monrad. Da han følte sig baade legemlig og aandelig nedbrudt efter Tilendebringelsen af Danmarks Krig med Tyskland 1864, bestemte han sig til at rejse langt bort fra sit Fædreland for om muligt dér at genvinde den Ligevægt, hvis Nødvendighed til Fortsættelsen af hans Gerning her hjemme han følte. Mest trykkede det ham dog maaske, at han havde kaldet sig selv til Opgavens Løsning 1864. Han mente, at han matte lægge den halve Jordklode mellem sig og Danmark, og hans Valg faldt paa Ny-Zeeland. Hertil rejste han den 30. Novb. 1865, efter at der Dagen i Forvejen var holdt en Afskedsfest for ham. Han vilde her forsøge at grunde en dansk Koloni, købte paa den n. Ø nær ved Grænsen af Maoriernes Land en Ejendom Carrere ved Manawapofloden og førte nu her ganske et Nybyggerliv, byggede Hus, ryddede Skov og anskaffede sig Kreaturer. Han arbejdede selv med og genvandt sin Sundhed, men trykkedes tillige af utilfredsstillet Trang til aandelig Virksomhed. Han havde alt halvvejs besluttet sig til at rejse bort igen, men forinden dette sattes i Værk, udbrød der hos Maorierne i Efteraaret 1868 et Oprør, fremkaldt ved Salg af Jord til et Jærnbaneanlæg. I Slutningen af Novb. blev Faren for ham overhængende. Ifølge en Beretning kom en Høvding, der var ham hengiven, efter en anden Beretning en Maorikvinde, som meddelte ham, at hans Farm vilde blive overfaldet, og alle blive dræbte, hvis han vovede at blive paa Stedet. I største Hast samlede han sine bedste Ejendele, steg i en Baad, der førte ham nedad Floden, og dermed var hans Ophold i Ny- Zeeland omtrent forbi. I Decb. afrejste han med sin Familie, og kom atter tilbage til København i April 1869. Han blev derpaa atter Biskop i Laaland-Falsters Stift, kom atter ind i Folketinget, dog først 1881, men følte sig ikke længer tilfredsstillet i dette og trak sig 1886 ganske tilbage fra det politiske Liv.1) Adskillige danske, der har berejst eller været bosiddende i Australien eller paa Sydhavsøerne, har skænket forskellige Sager til vort Nationalmuseums etnografiske Samling. Som saadanne kan nævnes, foruden Viceadmiral Steen Bille og andre Deltagere i Galatheas Jordomsejling, samt den foran nævnte H. W. Ravnkilde, daværende Kaptajnløjtnant F. v. Schölten, der en Tid var om Bord paa den franske Fregat Favorita,2) den danske Konsul i Tahiti F. C. C. Smidt, som var hjemme i Danmark 1875 1) Graae, D. G. Monrad, Nykøbing F. 1887; Birkedal, Personlige Oplevelser, i et langt Liv, I, Kbh. 1890, 125 ff; Bergsøe, Henrik Ipsen paa Ischia og Fra piazza del popolo, Kbh. 1907, 33 ff; Biogr. Lex. Efter sin Hjemkomst har Monrad bl. a. udgivet Gamle Ny-Zeeland. Kbh. 1870, Uddrag af en Bog, skreven af en gammel Kolonist og indeholdende Skildringer af Maorierne. Monrad døde 1887. 1) R. H. Ved Stillehavets Kyster, (trykt som Manuskript), Kbh. 1901. Helms er nu bosat i Hellerup ved København. 2) Blev 1834 Toldinspektør i Frederiksted og kar. Kaptajn, 1846 Kammerherre, døde 1853. 2) Missing Friends. Being the adventures of a danish emigrant in 1871—1880. London 1892. Side 167
—76,') Lægerne Møller og Schneider, samt Kaptajn Sødring, hvilke alle tre, den sidste som Chef, var ude med det af Grossererne Jakob Holm & Sønner i Aarene 1840—43 udrustede Sydhavs Hvalfangerskib, Løjtnant H. G. S. Olrik af Marinen,2) Fotograf Schourup,som i Aarene ved 1870 var bosat i Port Adelaide,Købmand C. L. Christensen, der ca. 1877—78 var bosat i Sandhorst i Kolonien Victoria, Herr Hans Langkilde, der ca. 1883—84 var bosat paa Samoaøerne,Herr T. A. Boesen, der ca. 1876—77 var bo- sat i Sydney, Herr Petersen (fra Bælum) der ca. 1887 bestyrede et Perlefiskeri ved Øen Api i Ny Hebriderne for Handelshuset Godefroy i Hamburg, den danske Konsul R. Strelitz1) i Freemantle, ved Mundingen af Svanefloden i det s. v. Avstralien, Bogtrykker D. Thaanum, der var bosat i Hilo paa Hawaji og var hjemme paa Besøg i Danmark 1906, Fru Anna Aalberg, der er gift med en Bogholder paa en Sukkerplantage ved Lahama paa Øen Maui (Sandwichøerne) o. fl. Decbr. 1912.
1) Smidt blev udnævnt til dansk Konsul for Selskabsøerne med Sæde i Papiti paa Tahiti 1871, afskedigedes i Naade 1893. 1) Strelitz udnævntes 1897 til dansk Vicekonsul, 1900 til dansk Konsul i Freemantle, hvilken Post han endnu beklæder. 2) Død som Premierløjtnant 1876. |