Unnsteinn Stefánsson: North Icelandic Waters. Reykjavik 1962. 269 s., 131 figurer, 25 tabeller. 18 X 25,5 cm.

Arbejdet indeholder et meget stort materiale tilvejebragt navnlig gennem islandske undersøgelser fra 1947 til 1960. For to år, nemlig årene 1953-55, har man en relativt sammenhængende observationsrække, men iøvrigt er størstedelen af materialet indsamlet om sommeren.

Hovedtemaet er en undersøgelse af vandmasserne og vandcirkulationen i havområdet mellem Islands nordkyst og Jan Mayen. Forfatteren skelner mellem 3 hovedtyper af vand, nemlig atlantisk vand, polarvand og arktisk bundvand, og 4 sekundære typer: kystvandet, arktisk vand, intermediær! arktisk vand og nordislandsk vintervand. Overfladestrømmene i dette felt karakteriseres af strømkredse mod urviserne med en østgående komponent øst for Jan Mayen ryggen, en sydgående komponent øst for den Østgrønlandske Strøms område og en østgående komponent langs med Islands nordkyst. Undersøgelsen behandler især denne.

På grundlag af dynamiske beregninger søger forfatteren at bestemme mængden af vandrende vand langs Nordisland og påviser for de øvre vandlags vedkommende to hovedkomponenter, nemlig atlantisk vand fra Irmingerstrømmen og koldt vand fra de østgrønlandske vandmasser. Undervejs ændres disse vandtyper, dels ved opblanding, dels ved lokale virkninger, såvel tilførsel af fersk vand som af dybereliggende vandtyper og ved atmosfærisk betingede processer. De fundne resultater tyder på en østgående nettotransport på ca. 2 km³ pr. time.

Indstrømningen af atlantisk vand er stærkest i sommertiden, og sensommer og efterår spores dette så langt som til Østisland. løvrigt må bemærkes forfatterens behandling af årstidsvariationen i vandmassernes sammensætning. På dette punkt må man imødese videregående undersøgelser, fordi såvel resultater som fortolkning næppe kan siges at være afklarede. Noget lignende gælder den nordislandske strøms mekanik. Observationerne i de forskellige snit, som forfatteren har lagt fra kysten mod nord, viser en kombination af østgående og vestgående vand, men spørgsmålet er, om disse bevægelser er sammenhængende, eller om det evt. drejer sig om hvirvler af betydelig størrelse med en diameter på 10-20 km. Der kan eventuelt være tale om en slags cyklonal vandbevægelse, som går ned til 3-400 m's dybde, og som nogenlunde følger kanten af øsoklen. Man kunne således tænke sig, at man i virkeligheden har to forskellige vandbevægelser, nemlig en række cyklonale strømkredse, som alle flytter sig fra vest mod øst. Man ville derigennem få et dynamisk billede, som i visse henseender kunne jævnføres med de atmosfæriske cyklonfamilier. Materialet er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at bekræfte eller afvise en sådan opfattelse, men det synes af vigtighed at få dette punkt klaret.

løvrigt må det siges, at dette arbejde er overmåde indholdsrigt, og at det
uden tvivl vil blive af betydning ikke blot for kundskaben om den subpolarevandcirkulation,

polarevandcirkulation,men man har ligeledes grund til at forvente, at
det vil blive af væsentlig betydning for det islandske fiskeri og da specielt
for sildefangsten. v. , v. , n