Gösta H. Liljequist: Meteorologi. Generalstabens Litografiska Anstalts Forlag. Stockholm 1962. 450 s., 20x27 cm. Pris 117 d. kr.

Det er med stor spænding, man åbner denne første egentlige håndbog i elementær meteorologi skrevet på et nordisk sprog. Ganske vist har skandinaviske meteorologer gjort sig vidt bekendt gennem lærebøger i meteorologi, men det har gennemgående været engelske udgaver. Ifølge sagens natur må det her omtalte værk sigte mod et større publikum end egentlige fagmeteorologer - og bogen gør det uden at miste sin saglige karakter. For den fysiske geograf bliver denne meteorologi derfor en værdifuld vejleder i atmosfærens processer, og den virker lettere tilgængelig end de fleste meteorologiske lærebøger ved et behersket brug af lange teoretiske udredninger.

I det første afsnit behandles de atmosfæriske processers energikilde, strålingen, og derpå følger en gennemgang af de såkaldte hovedelementer: lufttemperaturerne, fugtigheden, trykket samt bevægelserne i atmosfæren. Forfatteren gør meget ud af definitioner og målemetoder (inclusive en omtale af apparaturet). De mange illustrationer og såkaldte principskitser letter i høj grad tilegnelsen. Elementernes globale fordelingsmønster er antydet bl.a. på nogle løs« farveplancher, men afsnittene er ret teoretiske og uden angivelse af de mange variationer jorden over. Atmosfærens termodynamik får en god behandling med speciel vægt på ligevægtsforhold og turbulens i atmosfæren.

Gennem de næste afsnit om kondensation, skyforhold og nedbørsprocesserne mærker man det nære samarbejde, forfatteren har haft med Tor Bergeron, der for snart 30 år siden fremsatte sin teori om kondensationens utilstrækkelighed som forklaring på dannelsen af regndråber.

Efter et par ret omfattende afsnit om atmosfærens elektriske og optiske forhold følger godt hundrede sider om strømninger i lufthavet, luftmasser, fronter og den globale cirkulation. Blandt andet gennemgås bølgerne på jetstrømmene, de såkaldte Rossby-Waves, samt deres afhængighed af terrænet;forfatteren påpeger bjergkædernes fjernstyring af strømninger i atmosfæren, og stiller sig derved direkte bag det ene af de modstridende synspunkter angående dette problem. I den globale cirkulation hælder forfatteren til det af Palmen fremsatte mønster, der omfatter en betydelig meridional strømning mellem ækvator og verdenskredsene (Hadleycellen).Som et helt nyt indslag fremføres en række af resultaterne fra det geofysiske år med hensyn til strømningerne over Antarktis, hvor forfatterentidligere har arbejdet. De mange sonderinger af troposfæren synes at vise en gennemgående udstrømning af kold luft fra Antarktis i de nederste 2-3 km afløst opefter af en indstrømning af mild luft fra omgivende have

for størstedelen af året. Dette medfører en relativ lille årlig temperaturamplitudei
troposfæren med undtagelse af det jordnære lag.

Derefter bringes nogle få rækker af vejrkort med en gennemgang som en hjælp til tolkning af vejrsituationer; man savner her som flere andre steder nogle henvisninger til relevant litteratur, f.eks. den tyske behandling af Grosswetterlagen. De afsluttende kapitler omfatter vejrets og især vindens indflydelse på havstrømme, mikroklimaet m.m.

Man kan roligt anbefale bogen til geografer, og den vil uden tvivl blive
meget anvendt over bele Norden; den eneste hæmning af udbredelsen
skulle da være den ret høje pris.