Emrys Jones: A Social Geography of Belfast. London, New York, Toronto 1960. (Oxford University Press). 299 sider, 75 fig. 14 X 22 cm. 35 sh.

Det her foreliggende værk omhandler betydningsfulde sider af Belfasts bygeografi. Dispositionen for værket er den klassiske og rigtige for en undersøgelse af denne art. Først gives en god og velunderbygget fremstilling af egnens fysiografiske forhold, og byens placering sættes i relation hertil. Endnu grundigere er en gennemgang af Belfasts historiske geografi siden dens grundlæggelse i 1500-tallet. En undersøgelse af arealanvendelsen (land use) fører bl.a. ind på industriens og handelens placering i byområdet og boligkvarterernes beliggenhed i forhold hertil. Forholdet mellem bosted og arbejdssted og interferensen mellem urbane og rurale arealer og funktioner belyses også i denne sammenhæng. Bogens hovedkapitel, Social Geography, optager 80 sider og giver i første række en gennemgang af byens befolkningsgeografi. De sociale forhold er her undersøgt grundigere end i nogen hidtil publiceret bygeografi. Mest interessant er et kort over befolkningens sociale position i de enkelte bydele. Befolkningens religiøse tilhørsforhold, der belyses grundigt over 35 sider, viser en påfaldende overensstemmelse med dens sociale rangforordning. Således bor næsten alle jøder og de fleste presbyterianere i de „fineste" kvarterer, mens katolikkerne samler sig i de socialt set ringeste bydele. Bogens sidste hovedkapitel omhandler de forskellige sektorer, for hvilke forfatteren forsøger en mere detailleret vurdering af det geografiske milieu.

„A Social Geography of Belfast" er et dygtigt og nyttigt stykke arbejde. Undersøgelserne er i de fleste tilfælde ført ud til den finest tænkelige differentiering, måske visse steder på bekostning af det store overblik. Værket har dog først og fremmest betydning ved at fremdrage de uhyre forskningsmuligheder, der ligger i socialgeografien, og som sådant har det bud til alle kulturgeografer. Aage Aagesen.