Max Derruau: Précis de géographie humaine. Armand Colin, Paris 1961. 572 s., over 100 tekstfigurer i illustrationer på plancher. 18,5x23,5 cm. NF 54,-.

Dette forsøg på at skrive en moderne kulturgeografi synes at falde godt ind i den store franske geografiske tradition med dens sans for sammenhæng og helhed. I et indledende afsnit gennemgår forf. opfattelserne af kulturgeografiens opgave siden Ratzel og Vidal-Lablache. Han skelner selv mellem økonomisk geografi, som omtrent falder sammen med produktionsgeografi, og på den anden side kulturgeografi (géographie humaine): „Når jeg studerer produktionen af hvede og handelen med den, så skriver jeg økonomisk geografi, og jeg må behandle hektarudbyttet, produktiviteten, dyrkningsmulighederne, for at forklare en produktions fordeling. Hvis jeg studerer hveden som en del af et dyrkningssystem, i dens egenskab af mellemled mellem de interesserede menneskegrupperinger (bondegård, landbrugsregion o. s. v.) og jordbunden, og også som mellemled mellem forskellige menneskegrupper (bondegård, købere, forsendere), så skriver jeg kulturgeografi. Kulturgeografien adskiller ikke produktet fra produktionsmåden og gruppen af producenter; den økonomiske geograf ønsker denne adskillelse for bedre at kunne få fat på sin egentlige genstand."

Som man allerede vil skønne af sidetallet, rummer bogen et meget stort stof. Af dette kan vi fremhæve befolkningsspørgsmålet og menneskets tilpasning til milieu'et. I forbindelse med det sidste emne går forf. ind på det i fransk geografi kendte begreb „le genre de vie", som i vore dage må modificeres på grund af de forskellige økonomiske systemers indflydelse på menneskers liv. Landbrugsgeografien ses under mange synsvinkler: studiets metode, traditionens indflydelse, tilpasningen til de store vegetationszoner, koloniserende landbrug, landbrugsbebyggelse o. s. v. Endelig behandles industriens, samfærdselens og byernes geografi samt i ganske korte afsnit politisk geografi og anvendt geografi.