A. H. W. Robinson: Marine Cartography in Britain. Leicester University Press 1962. 222 sider og 42 plancher, 30 fig. i teksten. 22 x29 cm. £ 5.5 sh.

Studiet af søopmålingen og søkortets historie har i de seneste årtier beskæftiget adskillige forskere i vesteuropæiske lande, men den herom eksisterende litteratur har langtfra det omfang, som den tilsvarende om de gamle landkort. Ejendommeligt nok har man først nu taget dette studium op på bred basis i England, men den nu foreliggende store publikation vil sikkert bidrage til videreførelsen af det med så stort held påbegyndte

Englands marine kartografi kom senere til udvikling end i de mediterrane og de vesteuropæiske fastlandsstater, og det er egentlig først efter midten af det 16. århundrede, under Henrik den Ottende og Dronning Elisabeth, at man organiserer en rationel opmåling og fremstilling af søkort. Til gengæld forløber udviklingen hastigt, idet London allerede fra 1575 bliver et centrum for søkundskab og for fremstillingen af instrumenter til navigation. En medvirkende årsag hertil var søkrigene med Spanien (den store armada), og i de efterfølgende århundreder blev Englands kartografi, navnlig den maritime, på flere punkter førende og fik afgørende betydning for den almene kundskab om havene.

Det her foreliggende værk behandler udviklingen frem til 1855 og giver

i meget sammentrængt form fyldige og ofte detaillerede redegørelser for udviklingen som helhed og dertil lister over opmålere og korttegnere, samt over de bevarede manuskriptkort og trykte kort, ikke blot de officielle, men også publikationer fra de private søkortforlag. Tavlerne giver en god oversigt over søkorttyperne fra de første manuskriptkort til de officielle kort fra omkring år 1800.

For kartografiens historie vil værket have varig interesse.