Björn Johannesson: The Soils of Iceland. University Research Institute, Reykjavik 1960. 140 sider. Et kort.

Ganske vist findes der en række ældre undersøgelser af jordbundsforholdene i det islandske landskab, men disse er ikke fyldestgørende over for nutidens krav. Derfor kom den amerikanske videnskabsmand Ivar Nygård i 1951 til Island for at hjælpe til ved oprettelsen af en undersøgelse vedrørende islandske jordbundsforhold. Dette har nu resulteret i et omfattende arbejde, hvori der gives en oversigt over de vigtigste jordbundstyper i det islandske landskab.

Det er iøjnefaldende, at tørvelagene spiller en afgørende rolle i bebyggelsesbilledet, idet de regioner i sydvestlandet, vestlandet, nordlandet og nordøstlandet, hvor der findes større samlede områder af denne art, rummer de vigtigste landbrugsarealer.

Et vigtigt træk er den store udbredelse af de stenede moræner og de marine forlande. Dertil kommer så lavamarker og fjeldområder med en meget fattig vegetation eller slet ingen og med en yderst ringe udvikling af det, der med en engelsk betegnelse hedder soil.

Dette arbejde har ganske stor interesse, ikke blot for jordbundsforskere, men også for geografer, fordi man ikke uden en sådan oversigt vil være i stand til at foretage en virkelig tilbundsgående analyse af sammenhængen mellem naturforhold og bebyggelse i det islandske landskab.