O. D. Duncan & R. P. Cuzzori & B. Duncan: Statistical Geography- Problems in analyzing areal data. The Free Press of Glencoe, Illinois 1961. 16x24 cm, 191 sider + 14 indledende. 6 figurer og 6 tabeller. $ 6,00.

Til trods for titlen er denne bog ikke skrevet af matematikere eller geografer,men af sociologer. Den rummer ikke en serie matematiske metoder, men grundproblemer ved bearbejdning af geografiske data. På grund af værkets erkendelsesteoretiske præg er det læseværdigt for alle geografer; der kan hentes mange tekniske tips. Første del starter med at påpege, at der i nutiden er fremvokset forøget interesse for geografiske mønstre. Specieltsamfundsvidenskaberne er blevet opmærksom på eksistensen af »geografiskvariable« ligesom de i sin tid opdagede de »historisk variable«. Interessernes konvergens har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af Regional Science Association. Forfatterne går så vidt at mene, at geografenstraditionelle interesse (se R. Hartshorne) er ændret til: studium af,

hvorfor en variabel varierer fra sted til sted - dette kan anmelderen ikke
akceptere, men meningen er illustrativ for den tendens, bogen repræsenterer.

Anden del beskriver først vanskeligheden ved udvælgelsen af arealenhed, dernæst de synspunkter, som kan benyttes over for arealenheden og dennes indhold. For en geograf er det foruroligende, at udvælgelsen af elementår-arealer altid farver indholdets talbillede. Det siges direkte, at befolkningstætheder ofte er usammenlignelige mål, matematisk set. Elementararealer med data kan betragtes som

1) elementer i en summeret helhed ex. sognestatistik/landsstatistik, 2) rumlige udsnit med en vis benyttelse, 3) rammer for en forekomst, 4) led i sammenligninger, 5) dele af et afhængighedsmønster, 6) mangfoldiggørelser af observationer, hvis stedlige aspekt iøvrigt er irrelevant. Tredie og sidste del omtaler analysen af arealmæssige data ud fra de forskellige synspunkter.

Afsnittene om udbredelser, rumlige strukturer, og stedlige variationers kausalitet er meget tankevækkende. Bogens sidste to afsnit giver et fremmedartet syn på fastlæggelsen af regioner og målingen af tidsmæssige ndringer.

Utydelige konturer af en »teoretisk geografi« dukker op i ens tanker
efter endt læsning. De 12 sider med litteratur og 3 sider stikord støtter
denne fornemmelse.