Calvin Kephart: Races of Mankind, Their Origin and Migration. Peter Owen Ltd. London 1961. 15 X 22 cm. XIV 4- 566 sider. 42 sh.

Forfatteren af denne bog er vistnok amerikaner, og værket meddeles at
være frugten af 35 års studier. Det er ikke en almindelig fysisk antropologi,men
en behandling af et utal af folk og stammer, der dels henføres til

bestemte racer, dels følges på deres vandringer ud over jorden. Forfatterenhenter sin viden fra mange kilder, hvoriblandt Herodot, Strabo og bibelenhar en fremtrædende plads. Såvidt det kan ses, har historikernes kritiske behandling af disse bøger ikke anfægtet forfatteren synderligt. Også nyere forfattere som V. Gordon Childe er flittigt benyttet. Sommetiderundrer man sig dog, f. eks. fastslås det s. 225, at Skandinavien først blev beboet af mennesker i yngre stenalder, med henvisning til »Carl F. G. Anderson, Svenska växtvärldens historia; i korthet främställt (Stockholm,1896).«

Når man skal bedømme et værk af denne art, der synes at røbe en i mere end een henseende fantastisk viden, kan det være en nyttig fremgangsmåde at pille steder ud, som angår forhold, der er os danske velbekendte. Dr. Calvin Kephart sætter øjensynlig vor egen nation højt, og s. 350 ff får man at vide, at de danske Trerer i tiden efter 606 f. Kr. under ledelse af den navnkundige Odin forlod Lydien. De gik op langs Donau, krydsede over til Elben og fulgte denne flod til dens munding, hvor de tog landet i besiddelse så langt imod vest som til Ems, mens hovedparten - stadig under Odins ledelse - drog op i Jylland, hvor de »established the nation of Denmark«.

Som gammel teolog har anmelderen været interesseret i at se, hvad dr. Kephart får ud af Nye Testamente. S. 157 ff omtales Jesus af Nazaret med stor respekt på grund af sin høje idealisme, og man får forskelligt at vide om hans bedstefader Elias (jvf. Luk. 3, 23). Denne synes endog at have spenderet en udenlandsrejse på sin sønnesøn, der førte denne til Persien og Indien, hvor han lærte magernes visdom og ord af Buddha at kende, hvorfor vi finder mindelser om disse åndsretninger i Nye Testamente. Kunstnere får i en note en anvisning på, hvorledes de bør fremstille Jesus: »One might well infer that Jesus was about 5 ft. 8 in. tall, tawny in complexion, stockily-built, weighing about 170 Ibs., brachycephalous ....« o. s. v.

Efter disse antydninger vil den gunstige læser formentlig selv kunne afgøre, om han vil ofre 42 sh. på at besidde dette ejendommelige eksempel på, hvilke mærkelige ting det kan være muligt at få en forlægger til at trykke.