Hans Kuhlman.
Bogen kan anbefales, dels fordi den belyser den aktuelle vejdebat i Danmark, dels fordi den repræsenterer en skole blandt amerikanske geografer. Denne skole kan karakteriseres ved en stærk stræben efter at finde love og principper i det geografiske rums ordning. Den megen teori kan virke lidt søgt.
Der indledes med en problempræsentation og teoretiske overvejelser angående den gevinst, som udbygningen af veje kan bibringe steder og mennesker, en matematisk formalisering forsøges her, som iøvrigt gennem hele bogen. Derefter gennemgås detailhandlens placering i byerne, det konstateres, at handlen koncentreres til forskellige typer af centre i et vist hierarkisk-geografisk mønster, som er tydeligt influeret af vejnettet. (Christaller og Lösch refereres, blandt andre). Udbygningen af vejene, specielt motorvejene, synes at fremme detailhandlens koncentration og centralisering, hvorved steder vokser eller visner efter uafklarede regler. Beboelsesområder er naturligvis også påvirket af vejnets art og placering, idet tidsafstandene for arbejdsrejser og indkøbsrejser m. m. er vigtige lokaliseringsfaktorer. Anmelderen undrer sig over de lange, daglige rejser, som amerikanere reelt foretager.
Bogen afsluttes med en
interessant redegørelse for lægevæsenets lokaliseringog
liseringoggevinst i relation til vejsystemets ændring, et exempel på forbrugerog »producenter«s tab og fortjeneste som følge af vejsystemet. Bogenmed dens lange litteraturliste er en fortrinlig indgang til moderne trafik- og bygeografi, selvom de reelle oplysninger, der gives, er få.