Hans Kuhlman.
En kreds af geografer, især fra Østrig, hyldede i 1957-58 professor Hans Spreitzer ved Wiens Universitet ved hjælp af denne samling af artikler. Professoren omtales i indledningen således, at man får et godt indtryk af hans arbejde inden for den fysiske geografi. Ved videre læsning i festskriftet blottes en særhed ved "geografi, nemlig tendensen til isolation. Forskere danner separate grupper, der sammensmedes af et bestemt hovedsprog. Anmelderen må bekende, at hans forkundskab til »Wienkredsen« var ringe, men at det var værdifuldt at stifte dens bekendtskab. Pladsen tillader ikke en gennemgang af alle artiklerne (18), som mest behandler geomorfologiske emner fra Alperne og andre bjergegne (Gobi, Persien, Peru m. m.). Formen er traditionel og deskriptionerne overvejende kvalitative. Hvis man tager en stikprøve, f. eks. Hans Kinzl: »Die Dünen in der Küstenlandschaft von Peru«, bekræftes man i sin hypotese om hovedsprogenes isolerende effekt. Kinzl's omtale af det klassiske område er mere en demonstration af et pragtfuldt landskab og dets morfologiske problemer end en udredning. Man kunne ønske, at han havde kendt H. J. Finkel's grundige analyse af barchanerne på Pampa la Joya (trykt i 1959 i Jour. Geol.); idag virker Kinzl's artikel desværre umoderne. Andre artikler, f. eks. H. Bobek: »Gelanken über das logische System der Geographie« har stor aktualitet.
Den, som ønsker at kende
geomorfologiens stade, anbefales at kigge i
dette festskrift.