Fritz Machatschek: Geomorphologie. 7. erweiterte Aufl. B. G. Teubner, Stuttgart 1959. Mit 89 Abbildungen. 219 sider. 16x23 cm. DM 12,80.

B. W. Sparks-. Geomorphology. Geographies for Advanced Study. Ed. by
Prof. S. H. Beaver. Longmans, Green & Co. Ltd. London 1960. XX+ 371
sider. 14,5x22 cm. 201 fig., 32 pi. Pris 37/6.

Otto Maull: Handbuch der Geomorphologie. 2. Aufl. Verlag Franz Deuticke,
Wien 1958. 600 sider+XLlV pi. 53 lig. og 16 tabeller. 17x24 cm. Ø.5ch.444,—.

S. W. Wooldridge & R. S. Morgan: An Outline of Geomorphology- The physical basis of Geography. 2. ed. The University Geographical Series, ed. by L. Dudley Stamp. Longmans, Green & Co. Ltd. London 1959. 409 sider, 271 fig. 14,5x22 cm. Pris 32 sh.

M. Derruau: Precis de Geomorphologie. 2. ed. Masson et Cie, Paris 1958.
395 sider, 164 fig., 50 pi. 18,5x25 cm. 3000 fr.

Herbert Louis: Allgemeine Geomorphologie. Lehrbuch der Allgemeinen
Geographie, Band I. Walter de Gruyter & Co. Berlin 1960. 17,5x24,5 cm.
XV111+354 sider med 100 fig., 98 billeder og 2 kort. DM 36,—.

Hans Weber: Die Oberflächenformen des festen Landes. B. G. Teubner
Leipzig 1958. 17x23 cm. 350 sider med 245 fig. + 103 fotos på 34 tavler!
DM 28,80.

J

At geomorfologien som geografisk disciplin har en stærk stilling i nutiden, både forsknings- som undervisningsmæssigt, fremgår af den store række håndbøger og lærebøger i geomorfologi, der kommer på bogmarkedet. Det drejer sig dels om gamle anerkendte værker, der som Machatschek's og Maull's nu foreligger i henholdsvis 7. og 2. udgave, dels om helt nye sammenstillinger af de geomorfologiske temaer, som f. eks. Louis' bog i serien af lærebøger over aim. geografi.

Fremskridt i erkendelse sker almindeligvis ikke jævnt fordelt på alle
landskabsstudiets forskningsfelter. I ordets bedste betydning kan man

tale om moderetninger også inden for videnskab, for så vidt som aktiviteten periodevis koncentreres snart inden for én disciplin, snart inden for en anden. De aride zoners formverden og det kraftsammenspil, der præger reliefudviklingen her, har således den sidste snes år været en frontzone, i hvilken der er gjort store erobringer med hensyn til ny viden. Den klimatiske geomorfologis synspunkter er her trængt igennem med særdeles gunstige resultater til følge. Eksempelvis kan, som det fremgår af Derruau's bog, ørkenområdernes ækvatoriale randzone skarpt adskilles fra den polvendte som følge af de kemiske processers stærke aktivitet i førstnævnte, hvor nedbørsperiode er sammenfaldende med tidspunkt for høje temperaturer, medens sidstnævnte karakteriseres ved det forhold, at regnen på fastlandenes vestsider falder i den kolde årstid.

Inden for kystforskningen er en række ny betragtningsmåder blevet gennemført som resultat af udvidet viden om den postglaciale havstigning. En række fænomener, der før stod isolerede, lader sig derved indordne under samlende synspunkter. Rias- og fjordkysternes store globale udbredelse får sin forklaring herigennem, idet vor tidsalder er en typisk transgressionsperiode. Tragtformede flodmundinger, hvis oprindelse man før satte primært i forbindelse med tidevandsbevægelserne, får nu en naturlig forklaring som resultat af havets indtrængen i landskabets lavninger. Det ny kendskab til såvel mangrove- som marsktopografi har også vist, at der forekommer mange analogier i disse iøvrigt så forskellige milieurer; landprilen ved Vesteuropas marskkyster synes således helt at svare til den kanal, der almindeligvis skiller fastlandskysten fra de foranliggende mangrove-øer f. eks. langs Sydamerikas nordkyst.

Ovennævnte håndbøger er yderst forskelligartede med hensyn til fremstillingsform, å jour-føring og illustrationsteknik. Derruau illustrerer med simple tavletegninger, der altid understreger detkarakteristiskepåelementær måde. Hans tekst er til gengæld udførlig, original i den pædagogiske opstilling og i høj grad å jour-ført. Maulls store håndbog har sin fordel i de omfattende eksempelsamlinger og den bredt omfattende skildring, der dog på visse felter er mindre up to date. Machatschek dyrker den kortfattede, præcise form, og såvel skildring som litteraturlister viser, at redaktionen har fulgt med i den sidste udvikling.

Louis' bog er faglig præcis, og illustrationsstoffet i teksten omfatter kun de mest nødvendige saglige skitser, idet et interessant fotografisk billedstof er samlet i en særlig heftet billedafdeling. De forskningsresultater, der fra svensk side er fremkommet angående marskdannelsens dynamik, er mærkelig nok endnu ikke nået at komme med i denne bog, der iøvrigt i allerhøjeste grad er fulgt med tiden.

Weber disponerer sin bog i høj grad klimatisk-geomorfologisk, og på
dette område har den sin styrke, medens til gengæld nyere samleværker
af kystmorfologisk art ikke får lejlighed til at præge fremstillingen.

Sparks' og Wooldridge-Morgan's bøger er typisk angelsaksisk saglige i dette ords bedste betydning. Nøgternt præcise stregtegninger bringer formforhold til beskuelse på effektiv måde, og velvalgte fotografier viser signifikante landskabselementer.

Samtlige bøger bringer udførlige litteraturlister og nyttige indeks.