Per Kongstad.
Den nye udgave af det fortrinlige Oxfordatlas er bygget over samme læst som førsteudgaven. Der indledes med en kort kartografisk fremstilling af klima, jordbundsforhold etc. Derefter følger hovedafsnittet, en kartografisk-statistisk gennemgang af produktion og handel - med data for de vigtigste råvarer og industriprodukter. Dette afsnit munder ud i nogle konkluderende betragtninger over befolkningsmængde og produktiv indsats. Atlassets sidste del er viet den regionale statistik og er således en art forkortet »Statesman's Yearbook« med oplysninger om de enkelte staters areal, befolkningsmængde, landbrug, industri, handel og transport.
Atlas af denne type er nyttige opslagsværker, når de som dette er veldisponerede og teknisk set vel udførte. På den anden side forældes de fremsatte oplysninger om mængder jo hurtigt, fordi produktion og handel ændrer sig fra år til år. De fleste kort er udarbejdede på basis af statistik fra årene 1953-55 og beskriver således forlængst passerede stadier. Denne indvending har vel især gyldighed over for oplysningerne om mineralproduktionen - mineraloljeproduktionen er således vokset med henimod 8% årligt i de senere år, og produktionens geografiske fordeling har tilmed været underkastet betydelige ændringer (til eks. i USSR). Derfor er oplysninger om olieproduktion og oljereserver i 1952 og 1957 næppe særlig relevante idag. Den samme indvending kan rettes mod det regionale stof - for ting som produktion, handel og indkomst i de enkelte lande ændres jo ligeledes hastigt.
Derimod tør man nok rose redaktionen for dens grundige bearbejdning af emner som i almindelighed ligger uden for et »produktionsatlas«' rammer, det gælder således sammenligningen mellem produktionen i de industrialiserede egne af verden og produktionen i de såkaldte underudviklede dele af vor klode. Men det gælder også den grundige redegørelse for atomenergiens muligheder.
Det andet af de to Oxford
atlas behandler det Mellemste Østens og
Nordafrikas erhvervsgeografi - og er således nr. 2 i en serie af
bebudede
regionale, økonomiske atlas. Opbygningen i dette atlas er i princippet den samme som i atlasset over USSR og Østeuropa (Oxford Regional Economic Atlas, The USSR and Eastern Europe, 1956). Der indledes med en serie fysisk-politiske oversigtskort over delområderne i den behandlede region, alle i en relativt lille målestok (fra 1:11 mill, til 1:2,75 mill.) Dernæst beskrives terræn, jordbund og klima i otte kort, blandt hvilke der er grund til at fremhæve kortet over vandbalance og kunstvanding og specialkortene over Nildalen og Eufrat-Tigris systemet. Derimod er reliefkortet over hele regionen trist og farveløst og falder således uhjælpeligt til jorden i sammenligning med de farvemættede og klare kort, der er anvendt andetsteds i atlasset.
Områdets ressourcer og produktion behandles i en kort serie, der indledes med landbruget. Avlen af de vigtigste afgrøder belyses ved prikkort, og for de få områder, hvor oplysninger foreligger, er der kort over arealanvendelse og udviklingsplaner.
Blandt mineralerne dominerer oljen naturligvis, og man får et glimrende billede af produktionsfordeling (i 1957) og koncessionsaftaler og af ressourceforholdene omkring den Persiske havbugt. Derimod synes pipelines systemerne at være lidt stedmoderligt behandlede, man kunne have ønsket sig et kort, der viste oljeledningernes betydning som oljetransportvej i sammenligning med Suezkanalen.
Industrikortene viser med al tydelighed, at regionen har en særdeles lav industrialiseringsgrad, og kortene over kommunikationsforholdene viser, at også trafiknettet er svagt udviklet. Der lægges vægt på at vise Suezkanalens betydning for international søstrafik - men oplysningerne er her 5 år gamle og har næppe aktuel værdi længere.
Lidt umotiveret bringes et oversigtskort over »kortdækningen« i området, en iøvrigt nyttig oplysning, der burde være bragt i det indledende afsnit og ikke midt i produktionsafsnittet. Kortafdelingen afsluttes derefter med et befolkningskort og et oversigtskort over områdets politiske historie.
Manglen på relevant statistik præger såvel kort som supplement, og de enkelte emner og lande er vel også som en følge heraf behandlet noget uensartet; på den anden side ligger der utvivlsomt et stort og grundigt forarbejde bag det fremsatte, og man finder næppe bedre oversigter over den arabiske verdens produktionsforhold end den omhandlede.