Ernst Krauss: Die Entwicklungsgeschichte der Kontinente und Ozeane.

Akademie Verlag, Berlin 1959. 17Va X25 cm. 285 sider, 96 tekstfigurer, 17
tavler og en formationstabel. DM 35,—.

Siden man for ca. 25 år siden måtte opgive Elie de Beaumonts kontraktionsteori som forklaring på bjergkædedannelserne, har den ene teori afløst den anden, uden at nogen af dem har været helt tilfredsstillende, således at man i dag stadig står ganske usikker overfor årsagen til disse vældige omvæltninger i jordskorpen.

Professor Krauss' bog er et forsøg på at underbygge og videreføre den af O. Ampferer i 1906 opstillede aktive understrømsteori, der i korthed går ud på, at der umiddelbart udenfor kontinentalblokkene opstår nedadgående bevægelser i salsimaet, hvilket fører til mere eller mindre horizontale strømninger under kontinentalblokkene, der river disse med sig. Det er med andre ord også Wegeners kontinentaldrifthypotese og Bernard, Holmes og Griggs konvectionsstrømmehypoteser forfatteren også søger at underbygge.

Ud fra dette synspunkt gennemgåes nu den tektoniske udvikling og strukturen af de forskellige verdensdele og oceaner, og til sidst gøres regnskabet op i det 70 sider lange kapitel »Deutungen, Theorien, Synthese«, og regnskabet stemmer tilsyneladende, ligesom det tilsyneladende også stemte for Kober, Stille, Staub og de andre, der har forsøgt at forklare bjergkædedannelsens dynamik. Det er en noget tungt og omstændelig skrevet bog med mange gentagelser, men for den der arbejder sig gennem den byder den på mange interessante enkeltheder.