Geografisk Tidsskrift, Bind 59 (1960)

G. G. Kotow: Agrarverhältnisse und Bodenreform in Deutschland. I—11.

Per Kongstad.

Side 295

Deutscher Bauernverlag. Berlin 1959. (Oversat fra russisk). 15 X 21,5 cm.
259 og 340 s. DM 15,00.

Kotows bog er et politisk-økonomisk værk - en studie i Tysklands landbrug målt med den marxistisk-leninistiske landbrugsteoris alen. Det politiske grundsyn har bestemt bogens opbygning og dens konklusioner, og netop derfor er det umuligt at underkaste den en helhedsvurdering med henblik på om den er nyttig eller ej - deter og bliver et trosspørgsmål. Den falder i tre dele. Første del behandler landbrugets sociale struktur i mellemkrigstidens Tyskland - der gives en skildring af landbrugspolitik og ejerforhold i landbruget - og forfatteren påpeger, at det borgerligt kapitalistiske og senere det nazistiske styre førte til »kapitalkoncentration« og relativ stagnation i landbruget.

Anden del behandler landbruget i efterkrigstidens Østtyskland (DDR); der gøres rede for det politiske systemskifte og det nye regimes landbrugspolitik, jordreformen i fyrrerne og den begyndende kollektivisering i halvtredsernes første halvdel er ifølge forf. de grundpiller, hvorpå et nyt - mere demokratisk og bedre arbejdende tysk landbrug bygges. På baggrund af denne politisk bestemte omvæltning i det østtyske landbrug vurderer forf. da slutteligt landbrugsudviklingen i Vesttyskland (Forbundsrepublikken), og som det var at vente, når han til den konklusion, at det borgerligt-kapitalistiske styre har videreført tredivernes landbrugspolitik — til skade for den vesttyske bonde — og til gavn for herremanden. Han indrømmer ganske vist, at jordreformer, økonomisk hjælp til landbruget og stigende mekanisering er resulteret i stigende produktivitet og større totalproduktion, men alt dette har blot været til gavn for den store og middelstore jordbesidder, små jordbesiddere har tværtimod lidt under rationaliseringen af landbruget - med nedlæggelse af brug og bortvandring fra landbruget til følge.

Her er netop et punkt, hvor forståelsen af forf.s argumentation vil svigte
for mange i vesten. Han stiller sig på den lille jordbesidders side i tilfældet

Side 296

Vesttyskland og fordømmer dernæst ethvert trin i udviklingen, der går det lille brug imod, uanset dets samfundsøkonomiske virkninger. Omvendt fremhæves de selvsamme reformers samfundsmæssige værdi - når de foretages i øst — uanset om de rammer det lille brug eller ej. Nøglen til forståelsen af denne argumentation ligger vel i det politiske plan. Den østlige forskning er ideologisk engageret - efter definitionen: Hvis urentable landbrug nedlægges i Vesttyskland er det kapitalistisk koncentration - sker det samme i Østtyskland (eller USSR) er det rationel og nskelig omdirigering af produktionsfaktorerne.

Kan man udholde eller acceptere dette grundsyn, har bogen måske meget at byde på - kan man ikke, får man nok lettere orientering om de faktiske produktionsforhold - ejerforhold m. v. i den tilgængelige offentlige statistik, end ved at gennemlæse bemeldte værk.