Gyldendals Vægkort l og 2. Udarbejdet af professor, dr. phil. Johannes Humlum. 100 X 140 cm. Pris pr. stk. kr. 28,— (uopklæbet).

Ganske vist er Grønland ikke længere nogen koloni, men i visse henseender mærker man dog stadig de store vanskeligheder der må overvindes for at få dette enorme område indarbejdet i det moderne samfund. F. eks. har der ikke hidtil existeret noget vægkort over Grønland, som man har kunnet bruge ved geografiundervisningen.

Nu har professor Johs. Humlum udgivet 2 vægkort over Grønland, et
oversigtskort i målestokken l :2.200.000 og et mere detailleret kort over
Sydgrønland op til Disko i målestokken 1:890.000.

Af oversigtskort har man hidtil kun haft det nu forældede Grønland i fire blade udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland, og så det lille kort i l :5.000.000 udgivet af det danske Geodætiske Institut. Som vægkort afviger Humlums kort meget herfra, farverne er meget kraftige, og kortene virker næsten som plakater med deres stærkt optrukne konturer og grelle farver, men det er nok en virkning, som vil

gøre sig i klasseværelserne og tiltale børnene. For at få så meget med som
muligt, er kortenes rammer brudte, og oversigtskortet rummer således
også dele af Island samt Ellesmere Land m. v.

På oversigtskortet angiver en gul farve det isfrie land, medens havdybderne er forskellige nuancer af blåt, og indlandsisen er uanset højde hvidlig. Bebyggelse er angivet ved røde cirkler af forskellig størrelse, de mindste cirkler betegner beboede pladser med under 100 indb.; med den anvendte cirkelstørrelse virker Grønland ved en ren umiddelbar betragtning ret tæt bebygget. Havisforholdene for august er angivet ved en stregsignatur.

Det er det første egentlige vægkort til skolebrug, Humlum her har udgivet, og det er et savn, som afhjælpes. Kortene er udarbejdet af en enkelt mand og er ikke et institutionsarbejde og er stærkt præget af en personlig opfattelse af kortindholdet. Det er fristende ved et sådant kort at gå på jagt efter fejl, og naturligvis kan man også hist og her finde fejl, som vel kunne være undgået, hvis man i højere grad havde haft en række lokalkendte specialister til at læse korrektur på kortene, det gælder både for fysisk-geografiske forhold og for bebyggelse.

For blot at nævne nogle eksempler fra områder, hvor anmelderen selv i særlig grad er fortrolig med forholdene, så finder man, at i Thule distriktet mangler bopladsen Kangerdluarssuk, medens Etah, som ikke har været beboet i en årrække, fremtræder med signatur som under 100 indb. Station Nord er medtaget, men Dundas mangler, her er kun opført Thule Air Base. I Angmagssalik distriktet mangler lille Ikateq på oversigtskortet, men findes på Sydgrønlands-kortet. Narssarssuaq Basen er ansat på oversigtskortet, men uden navns angivelse, og det havde vel også været rimeligt, at Grønnedal var fremhævet som dansk marinestation.

Gennemgående har man på kortet medtaget de beboede pladser også udenfor Grønland, dette gælder for stationerne på Ellesmere Land, men her mangler dog Alert, som er et ret stort anlæg, og som er verdens nordligste faste meteorologiske station. På Island er de beboede pladser og byer i almindelighed ikke medtaget, kun Reykjavik og Akureyri forekommer. Dette vil sikkert give især skolebørnene et meget falsk billede af Grønland som uhyre tæt befolket i sammenligning med det mennesketomme Island.

Isforholdene er angivet i oversigtskortet efter kortene i »Ice Atlas of the Northern Hemisphere« fra 1946, men efter de senere års isrecognosceringer og stærke flyveraktivitet i polarområdet må dette værk nu betegnes som forældet. F. eks. er der ikke, som angivet, polar pakis i de nordgrønlandske fjorde i august, både Danmarks Fjord og Hagens Fjord vil være åbne og praktisk talt isfrie, der er kun fjordis (eventuelt sikussak is) og enkelte isfjelde i Independence Fjord, og der vil være åbent vand langs det meste af nordkysten af Grønland ved Kap Morris Jesup og ved Nordøstrundingen, ligesom også Schleyfjorden vil være ganske åben.

Indlandsisen er angivet som en sammenhængende kuppel, idet man har valgt kun at medtage kurverne for 2.000 og 3.000 m, det fremgår derved ikke af kortet, at indlandsisen i virkeligheden består af to kupler adskilt ved en lavning strækkende sig fra Disko Bugt til omkring Angmagssalik på østkysten.

Som allerede nævnt, er det de første egentlige vægkort over Grønland beregnet til skolebrug, og der er her samlet et stort antal geografiske oplysninger, som ikke tidligere har været fremstillet i denne form til brug for undervisningen. Der vil dog stadig være brug for det officielle Grønlandskort i en målestok egnet til vægkort og med et sådant indhold, at det kan bruges både til undervisningsbrug og til videnskabelig demonstration.