Geografisk Tidsskrift, Bind 59 (1960)

Joachim H. Schultze el al.: Die Bodenerosion in Thüringen. Wesen, Stärke und Abwehrmöglichkeiten. VEB Hermann Haack, Geographisch-Kartographische Anstalt Gotha. 1959. 2. ed. 183 sider. 18,5 X 27 cm. 58 figurnumre heraf 2 kort. (Ergänzungsheft nr. 247 til Petermanns Geogr. Mitteilungen).

Hans Kuhlman.

Side 273

Det, at foreliggende bog er en anden udgave (1. ed. 1952), viser, at der findes et behov for oplysning om jordødelæggelse i Europa, og behovet dækkes delvist ved denne publikation. Værkets eksempler på soil erosion, uden for de klassiske lokaliteter, har et budskab til danske læsere, fordi vi ligesom tyskerne finder fænomenet i en halvmaskeret form. Siden anden verdenskrig har man i Tyskland været opmærksom på den snigende jordødelæggelse, se f. ex. hos H. Kuron, B. Grosse.

Afhandlingen er bygget over en protokol for ca. 300 iagttagelser, som er gjort i årene 1944-1951 i Thüringen, DDR. Observationerne, som er arkiveret i det geografiske institut i Jena, er mest af kvalitativ art, især omfattende skader forårsaget af rindende vand. De er præsenteret grupperet i forhold til de geologiske formationer i landet. Første kapitel behandler begrebet »Bodenerosion« d. v. s. den af mennesket accelererede erosion af jordbunden; derefter berettes om de simple registreringsmetoder, der har været brugt - en visuel, subjektiv inspektion har været grundelementet heri. Tredie kapitel giver en oversigt over jordødelæggelsens udbredelse såvel i Thüringen som i den øvrige verden. I næste afsnit belyses fænomenets opståen, idet der tales om disponerende og udløsende faktorer. De sidste to kapitler bruges til en kort omtale af erosionens omfang og bekæmpelse, selve bogen slutter med den omfangsrige protokol over de 300 »tilfælde«. De 58 illustrationer er trykt på løse blade.

Side 274

Den, som ønsker nøje at studere soil erosion, har her en fortrinlig indgang til emnet. Sagen er grundigt og meget alsidigt behandlet, men bearbejdningen skæmmes af en overdreven systematiseren, som observationsmaterialet ikke kan bære. Den gode eksempelsamling kommer heller ikke til sin ret, fordi de ledsagende fotografier er primitivt reproduceret. Væsentlige spørgsmål, der naturligt melder sig, forbliver übesvaret: Hvilke registreringskriterier er entydigt anvendelige? Hvorledes skaber man en kvalitativ målestok, som vil organisere de subjektive indtryk? Men det må konkluderes, at publikationen fremtræder som en værdifuld »lærebog«.