T. F. Gaskell: Under the Deep Oceans. Eyre & Spottiswoode, London 1960. 15 x 22 cm. 240 pg. 25 sh.

Forf. har været leder af den anden »Challenger« ekspedition, der gik
rundt om Jorden og varede 2 år. I bogen berettes populært om ekspeditionens
forløb. De opgaver, ekspeditionen varetog, var væsentligst en seismisk

undersøgelse af havbunden tilligemed en bundtopografisk opmåling. De seismiske målinger byggede på refraktionsmetoden, der giver oplysninger om eksplosionsbølgers hastighed i bundens lag og dermed om lagenes karakter. Oceanbunden synes efter resultaterne at dømme dækket af et ret tyndt sedimentlag, hvilende på et ensartet ca. 5 km tykt lag. Det nævnte lag (»6-7 km/sec. laget«) adskilles fra underlaget ved en tydelig discontinuitet, den også fra landjorden kendte »Mohorovicic-discontinuitet«. I forbindelse med undersøgelserne af oceanbunden undersøgtes også atoller for om muligt at gøre en ende på striden mellem tilhængere af Darwin's teori om koralrevsdannelse og Murray's. Mellem mere specielle ting bemærkes det, at forfatteren anser Wegener's fastlandsforskydningsteori for at være meget sandsynlig. Han mener som geofysiker ikke, at der kan rejses holdbare indvendinger mod den.

Bogen er iøvrigt bredt skrevet, letlæst og læseværdig, skønt den behandler
emnet under en meget speciel synsvinkel.