Karl Eskelund: Sort, hvid og kaffebrun. Rejseskildring fra Brasilien. Gyldendal 1959. 15 X 23 cm. 141 s. 16 helsides ill. Kr. 19,75.

Rejseskildringen havde tidligere, før filmens, radioens og fjernsynets tid, en selvfølgelig plads i litteraturen, fordi den i sin bedste form forbandt skildringens spændende underholdning med det populærvidenskabelige skrifts meddelelse af fakta. I vor programmættede tid har rejsebogen konkurrence fra mange sider, hvilket betyder, at kun de bedste af de skrivende rejsende klarer sig. Eskelund er en af disse, en god skildrer, der formår mellem oplevelsernes mangfoldighed at udvælge de hændelser, som belyser noget typisk for det berejste område. Man får meget at vide om Brasilien gennem denne bog på en let tilgængelig måde. Storbyernes, Rios og Säo Paulos, vældige modsætninger mellem æventyrlig luksus i Copacabanas Corbusier-skyskrabere og negerfavelaerne, træhyttebyerne, der tætved ligger klinet op ad Sukkertopfjeldenes stejlskråninger. Vi lærer om brasiliansk mentalitet såvel gennem de danske fiskeskipperes beretninger som under interviews med førende politiske personligheder. Vi møder indianerne, der stadig lever i Amazonas som før kolonisationens tid, og vi besøger den ny hovedstad Brasilia, der ved et magtbud vokser op i modernistisk æventyrlighed på et mærkeligt øde sted midt i Brasiliens højland.

Forf. har forberedt sig godt på, hvad der var at vente i det store land, men overraskes mærkeligt nok - og indrømmer det, ærlig som han er i sin skildring - ved at passere en stationsby med navnet »Dr. Lund«. Det er vor store landsmand, naturforskeren P. W. Lund, hvis navn stadig bevares ved Lagoa Santa, hvor han udforskede hulernes fossile dyreformer, bl. a. kæmpedovendyrene, hvis skeletter nu imponerer os i Zoologisk Museums store hal. Også det hører vi om i denne bog, der dog først og fremmest er en skildring af det moderne Brasilien.