The Introductory Chapters of Yaqut's Mu'jam al-Buldan, translated and annotated by Wadie Jwaideh. The George C. Reiser Foundation, Washington, D. C. E. J. Brill, Leiden 1959. 18,5 X 27 cm. XVI + 79 s. 15 Gld.

Yåqut ben Abdallåh er en af de berømteste arabiske geografer. Han

levede i det 13. århundrede. Af fødsel var han græker, blev i sin barndom gjort til slave og solgt til en købmand i Baghdad. Hans herre gav ham en god opdragelse og sendte ham på handelsrejser til Den Persiske Golf og andre egne. Efter en strid med sin velgører blev han givet fri og ernærede sig derefter af at afskrive og sælge manuskripter. Hans hovedværk er Mu'jam al-Buldån, et stort geografisk leksikon, som i 1866 blev udgivet af den tyske orientalist Heinrich Wüstenfeld i 6 bind. Det har bl. a. haft stor betydning ved, at Yåqut har benyttet en del ældre - i hvert fald ved Wüstenfelds udgivelse - ukendte kilder.

De indledende kapitler, som her foreligger oversat til engelsk, har interesse ved, at Yåqut i dem fremsætter sin tids kosmologiske og geografiskeidéer. Han giver også definition af en række geografiske begreber og diskuterer den islamiske retsopfattelse af erobret land og af de afgifter,der lægges på det. Noget af det, der kan interessere mest, er jordens inddeling i syv klimazoner. De skelnes fra hinanden bl. a. ved længden af årets længste dag. Den sydlige halvkugle medtages ikke, så man begynder nær Ækvator. I det sydligste klima varer den længste dag 12% til 13% time, i det 7ende og nordligste 15% til 16% time. Danmark må vistnok opfattes som liggende nordligere endnu, og der er fælt. Yåqut siger: »Hvad angår det, som ligger hinsides det 7ende klima, så består

det af lande, hvor der forekommer kulde om sommeren, og hvor den er
ødelæggende om vinteren, som er den længste årstid. Følgelig er der få
indbyggere i disse egne, og de er åndssvage.«