Caesar R. Boettger: Die Haustiere Afrikas. Ihre Herkunft, Bedeutung und Aussichten bei der weiteren wirtschaftlichen Erschliessung des Kontinents. Gustav Fischer Verlag, Jena 1958. 17,5X24,5 cm. 314 s. DM 31,20.

Denne bog er noget af en skuffelse for den, der - vildledt af titelen -

mener at have fået fat i et værk, hvis hovedemne er Afrikas husdyr. Det grelleste eksempel er følgende. Afsnittet om kvæget »Das Rind« optager side 33 til 73, 41 sider. Nu må man erindre, at kvæget både set fra et kulturhistorisk og et økonomisk synspunkt er Afrikas interessanteste husdyr. Af de 41 sider drejer de første 24 sider sig om kvægets domesticering i almindelighed, de zoologiske hovedtyper (primigenius, longifrons m. m.) og kvægracer i Europa. Kun få bemærkninger om kvæget i Afrika er indskudt. De næste 8 sider drejer sig om kvæget i Nord-Afrika, ikke mindst i oldtidens Ægypten. Endelig de sidste 11 sider (en fjerdedel af afsnittet) handler om kvæget i Afrika syd for Sahara. Men her er ikke tale om nogen indtrængende behandling af dette emne. Man får en populær oversigt (dog uden kort) over de vigtigste kvægracers udbredelse og oplysninger om indførelsen af europæiske kvægracer i nyere tid. En del er etnografi, således handler næsten en hel side om Masai'ernes kvægavl og kvægrøverier.

Forfatteren er forhenværende professor i zoologi, men hans bog er i høj grad kulturhistorisk indstillet. Han benytter mange af arkæologiens oplysninger, og som zoolog er han i stand til på udmærket måde at udnytteafbildninger af og beretninger om husdyrene, som stammer fra den nære Orients og middelhavsregionens oldtidskulturer. Men iøvrigt er hans kulturhistoriske og etnografiske viden så usikker, at man ikke tør benytte bogen uden kontrol. Side 2 oplyses det: »Die Iberer hatten eine westhamitische Sprache«. Baskisk formenes at repræsentere de iberiske sprog, som ellers kun kendes gennem få indskrifter. Hugo Schuchardthar i 1912-13 prøvet at påvise slægtskab mellem koptisk og baskisk, men det er ikke lykkedes at bevise noget. Flere sider bruges til at referere E. Hahns i 1890'erne fremsatte nu ganske forældede opfattelseaf kvægets domesticering. Side 39 fremsættes den teori, at ploven er opstået af hakken, idet man spændte oksen for et langt hakkeskaft.

Forfatteren aner øjensynligt ikke, at der foreligger en betydelig litteratur om plovens oprindelse. Han går roligt ud fra, at kvægets tæmning har været forbillede for domesticering af fåret og geden. Sandsynligst er det dog, at småkvæget har været taget i brug af mennesket før det store.

Der gives mange interessante zoologiske og biologiske oplysninger. F. eks. nævnes det forhold, at når europæiske husdyr indføres i et oversøisk land, ved de først ikke at vare sig for det nye hjems giftplanter. Fremstillingen af hestens tæmningshistorie, der bl. a. er bygget på afhandlinger af O. Antonius og russeren B. T. Rumjancev, synes god. Ligeså er oplysningerne om kamelens historie udførlige og velunderbyggede. Men i begge tilfælde bevæger vi os atter mere uden for Afrika end inden for denne verdensdel. løvrigt er mange andre dyr behandlet: Hund, kat, svin, struds, høne o. m. a.

I et slutningskapitel stilles forslag om fremtidig domesticering af en række dyr fra den afrikanske fauna. Elsdyrantilopen er i stand til at levere kød og huder, måske også mælk. Steppezebraen kunne tænkes anvendt som trækdyr o.s.v.

Bogen anbefales til brug med en vis varsomhed