Aa. H. Kampp.
Endelig foreligger det vigtigste værk i Færøernes ældre topografiske litteratur tilgængeligt for hvermand: på tryk de 7 håndskrevne hefter, der blev udarbejdet 1781-82 og afleveret til Rentekammeret 1789 i den her foreliggende (= oprindelige) affattelse, uden den bearbejdelse og afpudsning, som man havde bedt forfatteren foretage før trykningen. 1817 blev det købt af det kgl. Bibliotek, hvorfra det senere overgik til Rigsarkivet.
Svabo drev videnskab efter opdagelsesrejsernes princip: han noterede alt om alle problemer, sagn og overtro blandet med kendsgerninger om alle emner. Manuskriptet er righoldigt og præcist i alle detailler, det røber en glimrende iagttagers vågne indsigt på vidt forskellige felter. Man finder her en rigdom af oplysninger om så at sige alle sider af det færøske samfund i et afgrænset tidsrum, en livsnær skildring af erhvervsforhold og skikke, som er med til at danne den historisk-geografiskebaggrund for livet på Færøerne af i dag, og som således ikke er
uden interesse for geografer,
der arbejder med Færøernes kulturgeografi.
Derimod er der sparet på oplysninger om den fysiske geografi. En vejroversigt over 15 måneder må dog nævnes. I den topografiske beskrivelse bemærker man, at f. eks. Vatnsoyrar, Skopun og Klakksvik naturligvis ikke omtales. I sidstnævntes sted nævnes 5 Builinger: Vaa, Upsalun, Gjeruin, Mirkjanojri og Ojra. Derimod omtales Skaalatoftir og Skaar, der ikke længere er beboede.
S. indsendte i 1784 til Rentekammeret en del rettelser, han havde foretaget på Juels kort over Færøerne sammen med en anden Færing, hans studiekammerat Nicolai Mohr (begge havde studeret økonomi og naturhistorie i København). Det skulle have været udgivet sammen med Svabos indberetninger, men blev udgivet særskilt i 1789.
Det første spor, dette uvurderlige kildeskrift har sat sig, er Jørgen Landts »Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne« 1800, hvor hele afsnit er afskrevet ordret. Dog havde Svabo selv i 1785 publiceret side 391-406. Et mindre udvalg blev udgivet i Törshavn 1924. Men først nu, 170 år efter indleveringen, blev den trykt i sin helhed. Mon det ikke er en slags rekord?
Det er et kæmpearbejde, magister Djurhuus her har udført (i samarbejde med talrige andre kapaciteter på forskellige felter). Bianco Lunos bogtrykkeri og Løvendahls klichéanstalt har æren for den smukke udførelse. Da det viste sig umuligt at gengive uldprøvernes farver ved reproduktion, blev original færøsk uld spundet, vævet, indfarvet efter de i manuskriptet beskrevne metoder og udklippet i ca. 30.000 småstykker, som blev indklæbet med 36 forskellige i hver bog.
Det er intet under, at bogen allerede er praktisk talt udsolgt.