udvikling i Rusland.
N. Kingo Jacobsen.
Fænologiske klimastudier til forståelse af korrelationer mellem planteudviklingen og meteorologiske faktorer er et spændende, men vanskeligt felt. Forfatteren indleder da også med at pointere, at fænologiske data ikke er en funktion af summen af meteorologiske elementer, d. v. s., at man må udsøge de væsentlige faktorer. Endvidere må fundne korrelationer efterprøves ved plantefysiologiske undersøgelser.
Hertil kommer, at de forskellige planter ikke reagerer ens over for meteorologiske faktorer, ligesom det også spiller en væsentlig rolle, på hvilket tidspunkt i plantens liv den bliver udsat for de forskellige påvirkninger. Derfor har forfatteren indskrænket sine undersøgelser til et bestemt afsnit af en plantes liv, tidspunktet mellem blom-
string og modning (-f- høst) af vinterrug. Modningstiden er kun i ringe grad afhængig af jordbunds- eller gødningsforhold, men hovedsagelig af udsving af meteorologiske faktorer. Tidligere undersøgelser refereres, hvorefter lufttemperatur, solstråling og luftens mætningsdeficit er af betydning. Modningstiden i Mellemeuropa i 1936 og 1937 gennemgås i relation til den gennemsnitlige, daglige solskinstid. Korrelationsberegninger viser, at denne faktor er af væsentlig betydning for modningstidens længde. Herudover undersøges jordbundsfugtighedens betydning repræsenteret ved nedbøren i perioden marts—juni. Også i dette tilfælde konstateres positiv korrelation, men virkningen er sekundær i forhold til de daglige temperaturmaksima registreret ved solskinstimerne. Afhandlingen er som nævnt udarbejdet på grundlag af talmateriale fra før krigen. Litteraturfortegnelsen er ført a jour til 1950.