D. G. Wilenski: Bodenkunde. Deutscher Bauernverlag. Berlin 1957. 18 X 24 cm. 489 sider. DM 20,80.

Den foreliggende jordbundslære er en oversættelse fra russisk. Dens hovedsynspunkt falder nogenlunde sammen med den af W. R. Wiljams givne definition på begrebet jordbund: de øverste overfladelag, der er i stand til at frembringe et planteudbytte. Herfra er springet ikke langt til at kvalitetsmærke jordene gennem deres frugtbarhed, synspunkter, der let grænser op til de politiske. Bogen giver iøvrigt en god og grundig gennemgang af de jordbundsdannende processer, idet der er lagt ret stor vægt på den biologiske side af jordbundslæren.

2. del beskriver jordbundstyperne i Sovjetunionen opdelt efter zonalitetsprincippet, i overensstemmelse med at jordbunden er en virkelighedstro gengivelse af vekselvirkningen mellem de oprindelige jordlag, vand og luft på den ene side og den biologiske aktivitet på den anden. Den horisontale zonalitet er for bjergområderne brudt af en vertikal zonalitet. Efter ændringer i den geologiske opbygning, terrain, klima og plantevækst underdeles zonerne i områder, der atter består af distrikter i overensstemmelse med vekslinger i humusindhold eller koncentration af sesquioxyder, kalk, gips og basiske salte. En udmærket håndbog over jordbundslæren og dens