A. K. Lobeck: Things maps don't tell us. An adventure into map interpretation. 20 X 27 cm, 172 s., 161 fig. Macmillan Comp. 1956.

Kortbenyttelse bliver mere og mere almindelig på grund af mennesketsstadig tiltagende mobilitet, der igen er en følge af trafikmidlernesæventyrlige udvikling og rejselivets effektive organisation.Et behov for tolkning af kortets symbolverden gør sig samtidig gældende hos de mange, for hvem den naturlige reaktion på konstateringaf et terrænelements udbredelse er spørgsmålet: „Hvad er årsagen dertil?" Hvorfor forekommer således fjordkyster som de norske yderligere i Alaska, Syd-Chile og på New Zealand? Hvorfor aldrig i de ækvatornære egne? Hvad er det, der betinger halvøer

som Jylland, Florida, Korea eller Italien? Hvorfor ledsages nogle kyster af off-shore barrer, smalle, klitdækkede sandøer af indtil flere hundrede km's længde, medens andre kyster karakteriseres ved dybt indskårne, rigt forgrenede indskæringer? Hvorledes forklaresfremkomst af siksak-formede øer uden for Dalmatiens kyst og i Hudson Bay, og hvad er grunden til, at man i Boston Bugten har en sværm af øer, der i formmangfoldighed helt svarer til øgårdensyd for Fyn?

Det er spørgsmål af denne art, som forfatteren til den klassiske lærebog i geomorfologi i den heromtalte publikation behandler på en måde, der i ordets bedste forstand er populær. Dispositionen er utraditionel, men i nøje overensstemmelse med geografisk arbejdsform og dertil meget interessevækkende. På hvert af bogens opslag behandles ét eksempel, — ialt 72. Venstre side præsenterer problemet i form af et kort med rent beskrivende tekst. Den modstående højre side giver forklaringen ved hjælp af geomorfologiske kortskitser, profiler og blokdiagrammatiske fremstillinger af samme område, samtidig med at en forklarende beskrivelse informerer om den landskabsudvikling, der er forudsætning for det aktuelle formkompleks.

48 eksempler på kystlinieformer, havkyster, øer, søer gennemgås på denne måde, endvidere 23 flodmorfologiske problemer og som punktum for det hele et byvæksteksempel, nemlig Paris. Men under behandlingen medtages stof fra hele terrænlæren: bjergstrukturer, vulkanformer, sedimentations- og erosionstyper m. m., og konsekvenserne for menneskelivet drages med ind i betragtningen. Der gives således en udmærket og klar beskrivelse af „The Fall Line", den zone med ung flodkarakter i det østlige USA, på grænsen mellem piedmontplateauets grundfjeld og kystslettens sedimentserier, der betinger lokaliseringen af byerne Columbus, Macon, Augusta, Columbia, Raleigh, Richmond, Washington, Baltimore, Wilmington, Philadelphia og Trenton. „The Fall Line" betegner dels øverste grænse for sejlbarhed, dels mulighed for udnyttelse af vandkraft, — to vigtige initialfaktorer for byanlæg.

Bogens eksempler er hentet fra alle verdensdele, og et praktisk oversigtskort angiver lokaliseringen. Det østlige Nordamerika er relativt stærkt repræsenteret, et rimeligt hensyn til det primære publikum i USA og naturligt for en professor ved Columbia University og barnefødt New York'er.

Med særlig interesse kaster man sig over de tolkninger, der gives
af danske forhold, eks. 3: halvøer, eks. 15: odder (Skagens Odde)

og eks. 66: morænesøer. Her forekommer det anm., at den forenkling,der er nødvendig forudsætning for skitsemæssige fremstillinger,er drevet videre end rigtigt. Hovedopholdslinien for isen i sidste istid føres gennem hele Jylland fra syd mod nord, uden at den karakteristiske retningsændring ved Viborg, mod vest til Bovbjerg, antydes. Skagens Odde's vækst er behandlet så udførligt i dansk geologisk og geografisk litteratur, at den her givne forklaring som simpel krumodde forekommer anm. at være en unødvendig forenklingi en fremstilling, der iøvrigt behandler meget indviklede strukturer.

Man kan have indvendinger at fremføre mod enkeltheder, som det altid må være tilfaldet i et arbejde, der tilstræber oversigt over et stort og indviklet stof, men man må beundre den pædagogiske tilrettelægning. Det er geoinorfologisk beskrivelse med anvendelse af moderne anskuelsesmidler svarende til tidens behov og i pagt med geografisk arbejdsforms bedste traditioner.