J. V. Samojlov: Die Flussmündungen. VEB Herman Haack. Gotha 1956. 15 X 21 cm, 647 s., 131 fig.

Flodmundingernes geomorfologi er et geografisk tema af allerstørste betydning for en række praktiske videnskaber, fordi menneskelig aktivitet i så høj grad er knyttet til store floders udløb, hvor verdens største havnebyer ligger. Man stiller derfor på forhånd store forventninger til en omfattende fremstilling som den her foreliggende russiske, ikke mindst fordi den sidst udgivne samlede oversigt, Credners: Die Deltas, hvor interessant den end er, nu må siges at være forældet.

Bogens første del behandler almindelige morfologiske og dynamiske forhold. Her hefter man sig særlig ved referat af resultater fra russiske hydrauliske laboratorier af forsøg vedrørende bevægelsesforhold i vand, der fra render strømmer ud i bassiner. Man får her forklaring på barredannelser og dens formudvikling i mundingstragte, forhold som også andre steder har været underkastet studium bl. a. af tyske og hollandske forskere med konstatering af lignende love som resultat.

Den største del af bogen udgøres af de regionale beskrivelser, og her knytter interessen sig først og fremmest til den udførlige gennemgang af floderne i SSSR, om hvilke man får et væld af detaillerede ny oplysninger. Mange andre flodmundinger beskrives ganske kortfattet, Rhinens således på ganske få sider. Den enorme litteratur om Rhin-deltaet, utvivlsomt verdens mest intensivt undersøgte, omtales ikke. løvrigt citeres og diskuteres andre store flodmorfologiske arbejder fra den vestlige verden, således f. eks. Rüssels monografi af Mississippi-deltaet. For at svare helt til indholdet burde bogens titel have haft tilføjelsen „med særligt henblik på Sovjetunionens floder". Her ligger bogens værdi, og det må hilses med glæde, at denne tysksprogede udgave gør det muligt at få kontakt med sovjetgeografernes store arbejde på dette felt.