Scheffers-Strubecker: Wie findet und zeichnet man Gradnetze von Land- und Sternkarten? B. G. Teubner Verlagsgesellschaft, Stuttgart 1956. 19 X 12 cm, 114 s., 30 flg. 12 tavler.

Denne lille lærebog giver en beskrivelse af en række gradnetudfoldninger.Inddelingen af stoffet i fladetro, vinkeltro og perspektiviskeprojektioner er lidt overraskende for en geografisk læser,da disse begreber ikke er sideordnede. Den stereografiske projektion er f. eks. såvel vinkeltro som perspektivisk. Bogen er 2. udgave af professor G. Scheffers bog fra 1934, og udgiveren, Karl Strubecker, har ud fra matematiske betragtninger anset det for nødvendigt at tilføje et rumgeometrisk tillæg. En ajourføring ud fra geografisk synspunkt har derimod ikke fundet sted. Derved er hele den kartografiske nyorientering, der skyldes luftfartens revolutionerendeudvikling, ikke taget i betragtning. Således tales der (s. 89) om den gnomoniske projektion (centralprojektionen), der gengiver storcirkelbuer som rette linier, og som har store vinkelogarealforvrængninger: „Die Untauglichkeit solcher perspektiver Entwürfe leuchtet also ein." En sådan karakteristik af en projektion,der anvendes til luftnavigationskort, som benyttes i vore dage af alle luftnavigatører, er misvisende. Netop fordi fugleflugtslinien, den korteste vej mellem to punkter, kan trækkes med lineal, har den gnomoniske projektion fået en udstrakt anvendelse, der fra flyvemaskinernes cockpit har bredt sig til håndbøger og atlas. De omtalte voldsomme forvrængninger er jo fuldt kontrollable, og distancer kan udmåles ved hjælp af specialmålestokke, som de forelå konstrueret allerede på tyske militære luftnavigationskort under 2. verdenskrig. Den voldsomme arealforvrængning, der tiltagermed afstanden fra kortcentrum, er jo navigationsformålet uvedkommende. Det enerådende matematiske synspunkt kan også på anden måde give skildringen slagside. Når princippet for Mercator-kortetsbreddekredsafstande behandles på 10 sider under anvendelseaf infinitesimalregning, forekommer det anm. at være et voldsomt apparat at sætte igang for at forklare, at den forøgelse af målestokken for breddekredsene, der fremkommer, når disse gengives som lige lange parallelle linier, skønt de i virkeligheden

bliver kortere mod polerne, må kompenseres ved en tilsvarende forøgelseaf
målestokken langs meridianerne for at opretholde kortets
vinkeltroskab.

Er bogen således for geografisk orienterede læsere i visse henseender omstændelig, så har den alligevel én stor værdi, som berettiger omtalen på dette sted og bevirker, at den må anbefales. Den giver præcise anvisninger for konstruktion af de forskellige udfoldninger, illustreret med klare figurer.