Niels Nielsen.
I 1935 udkom Atlas de la République Tchécoslovaque, og man fik herigennem en geografisk bearbejdelse af den på det tidspunkt nye stat, herunder tillige en redegørelse for hovedtrækkene af sproglige og nationale forhold. Efter de store omvæltninger i tiden 1940— 1950 har man fra sudeter-tysk side ønsket at bringe en ny redegørelsei atlas-form med særligt henblik på den tidligere og nuværendesudeter-tyske
rendesudeter-tyskebefolkning. De ledende kræfter i dette arbejde er videnskabsmænd af tysk sprog og kultur, som tidligere var knyttettil det tyske Karls Universitet i Prag og til andre tysksprogede kultur-institutioner, men som nu for størstedelen er bosat i Tyskland.
Teksten er tresproget, idet man sammen med den tyske redegørelse har givet en fuldstændig oversættelse af tekst- og figurforklaringer på fransk og engelsk. Formålet er at tilvejebringe et materiale dels til almen kundskab og orientering, dels til anvendelse ved eventuelle fremtidige internationale, politiske konferencer.
Som grundlag for situationen forud for krigen er for størstedelen anvendt statistisk materiale fra 1930 eller fra årene umiddelbart efter dette tidspunkt; det er delvis det samme som det, der har fundet anvendelse ved udarbejdelsen af det store atlas fra 1935. I det nye værk behandles imidlertid kun landskaberne Böhmen og Mähren-Schlesien. På visse felter går oplysningerne i Sudetendeutscher Atlas betydeligt ud over, hvad der fandtes i atlasværket af 1935. Man får f. eks. udbredelsen af forskellige tyske kulturelementer. Man får en indgående behandling af sådanne områder, hvor den tysk-talende befolkning før 1939 i fremtrædende grad havde gjort sig bemærket kulturelt og erhvervsmæssigt, men der er et enkelt afsnit, som vil tildrage sig en ganske ekstraordinær opmærksomhed, nemlig afsnittet om Sudeter-spørgsmålets udvikling i det 19. og 20. århundrede og ganske særligt den udvandring og flytning af tysktalende befolkning, som er foregået efter 1945. Fremstillingen af den sudeter-tyske bevægelses udvikling efter 1933 og især efter 1937 er ganske naturligt stærkt præget af, at disse begivenheder endnu er meget nære. De herhen hørende forhold er andetsteds behandlet mere udførligt og måske også mere objektivt, end tilfældet er her.
Nye er to meget vigtige kort og dertil svarende tekstafsnit, hvori man behandler fordelingen af den udvandrede og udjagede sudetertyske befolkning på noget over 3 millioner. I kortblad nr. 27 behandles fordelingen af sudeter-tyskere fra Asch, Leitmeritz og Prag. Deres fordeling i Vest-Tyskland er overmåde interessant. Her lever i 1950 1,9 millioner, altså ca. 2/s af den udvandrede befolkning, deraf alene i Bayern, Hessen og Baden-Württemberg ca. 1,7 millioner.
I kort nr. 28 er der givet en
fremstilling af udbredelsen på grundlag
af folketallet 1946 af sudeter-tyskere i alle de fire besættelseszoner.
Det fremgår heraf, at Bayern og Hessen har optaget langt de
fleste, men der er relativt mange i den sydlige del af Sovjet-zonen og et ret betydeligt antal i egnen mellem Lübeck og Stettin. I 1950 skulle der i Sovjet-zonen være ca. 800.000 sudeter-tyskere, i Østrig ca. 140.000, i Czekoslovakiet ca. 150.000 og kun ca. 14.000 i det øvrige Europa og i oversøiske lande.
Indtil 1950 er udflytningen altså væsentlig sket til det nuværende Tyskland og til de fire besættelseszoner. Det her offentliggjorte materiale er et vigtigt bidrag til kundskaben om de vældige folkeforskydninger, som krigen og efterkrigstiden har bragt. Man begynder at få nogen oversigt over de befolknings-geografiske ndringer, i de fleste tilfælde savnes nogenlunde detaillerede oplysninger. Det her publicerede materiale giver os på dette punkt en vigtig kundskab. Det er endnu ikke gørligt at danne sig noget samlet billede af de mægtige folkevandringer, som i de sidste 15 år er foregået mellem Volga og Atlanterhavs-kysten, men det kan vist nok betragtes som givet, at sprogkort og nationalitetskort over denne del af verden må revideres væsentligt. Et led i dette arbejde foreligger nu i Sudetendeutscher Atlas.
Set fra et geografisk synspunkt kunne man have angrebet spørgsmålet lidt anderledes, end tilfældet er, med hovedvægten på de befolknings - og erhvervs-geografiske ændringer, som den sudetertyske folkeflytning har fremkaldt. På den anden side forstår man godt, at man har ønsket at fremhæve forskellen mellem situationen før krigen og situationen nu, og at man har fundet det påkrævet at give en redegørelse for den store rolle, tysk sprog og tysk kultur gennem århundreder har spillet i landet hinsides de bøhmiske randbjerge.