Heinrich, E.W.: Microscopic Petrography. McGraw-Hill Series in the geological Sciences. New York, London 1956. 296 sider, 70 fig.

Efter en kort gennemgang af metoderne ved fremstilling af mikroskopiske præparater af bjergarter følger tre hovedafsnit, hvori de vigtigste eruptivbjergarter, sedimenter og metamorphe bjergarter

Denne gennemgang begynder for hver af grupperne med en kort oversigt over deres inddeling og oprindelse, hvorefter der følger en nærmere beskrivelse af de vigtigste typer og omfattende deres definition,mineralogi og forekomstmåde. Disse beskrivelser er gennemgåendekorte og klare og tilstrækkelig udtømmende i de fleste tilfælde.For

fælde.Forsedimenternes vedkommende kunne der dog være anledningtil at fremkomme med følgende kritiske bemærkninger. De inddeles her, som det almindeligt er tilfældet, i klastiske, kemiske og organiske. Til de kemiske sedimenter henregnes imidlertid kun sådanne,der er direkte udfældet af opløsninger ved uorganiske kemiskeprocesser, hvorimod der til de organiske henregnes mineraler og materiale udfældet af vædsker gennem organismers virksomhed og for en stor del bestående af organisk substans. Derved kommer en hel række kalksten og jernholdige sedimenter ind under de organiskesedimenters gruppe, men for disse bjergarters vedkommendeer det i de fleste tilfælde umuligt at afgøre, om de er dannet på den ene eller den anden måde. Det samme gælder også mange fosfater.Derfor må man hellere til de kemiske sedimenter henføre alle uorganiske såvel biogene som abiogene sedimenter og til de organiske kun henregne de organiske forbindelser som tørv, kul, olie etc.

Der er også grund til at beklage, at der ved gennemgangen af lersedimenternes
mineralogi som i næsten alle petrografier ikke gøres
opmærksom på, at de også kan dannes ved forvitringsprocesser.

Om bauxiten hedder det f. eks., at den dannes under tropiske klimater, hvor regnvand i længere tid bevæger sig gennem porøse veldrænede aluminiumholdige bjergarter, og om kaolinitens oprindelse får man overhovedet intet at vide. Forholdet er dog det, at både kaolinit og bauxit dannes ved lateritforvitring. Kaoliniten nederst i profilet, bauxiten højere oppe.

Om montmorillonit hedder det, at det først og fremmest forekommer i bentoniter (omdannet vulkansk aske), men det bør også nævnes, at det kan dannes ved forvitring under semi-aride forhold eller under subtropiske klimater. Den mediterrane terra rosa indeholder montmorillonit i stedet for kaolinit, da den er dannet på kalksten, og kalciumioner blokerer kaolinitdannelsen.

Bortset fra disse mangler må bogen siges at være anbefalelsesværdig,
u • TJ „ „„