Niels Nielsen.
Studiet af landskabsformerne har betydelige traditioner i fransk geografi. I årene efter 1910 samlede således Emanuel de Martonne studenter og unge forskere fra hele Jorden og inspirerede en hel generation af morfologer. Senere er hans gerning ført videre af Cholley og dennes medarbejdere, og ved en række franske universiteter og institutioner drives morfologiske studier med stor energi og med en stedse stigende effektivitet.
Det her foreliggende arbejde behandler de morfologiske forhold i Pariser-Bassinet og danner den foreløbige afslutning på adskillige menneskealdres virksomhed, idet denne region gennem lange tider er blevet indgående studeret. Man har allerede nogle gange forsøgt en sammenstilling af resultaterne, bl. a. ved fremstilling af morfologiske kort over Pariser-Bassinet. Denne kundskab er kommet til at spille en stor rolle, fordi området har tjent som typelokalitet, ikke blot i fransk geografi, men også i den internationale uddannelse i morfologi og regional-geografi. Det billede, nærværende publikation giver, er imidlertid langt rigere end ældre tiders fremstillinger. Dette skyldes i første række, at en lang række af Frankrigs ypperste morfologer har deltaget i feltarbejdet, idet man har delt opgaven rent regionalt.
Blandt medarbejderne kan således nævnes Cholley (Sorbonne), Madame Beaujeu-Garnier (Lille), Journaux (Caen) og Tricart (Strasbourg). Den almindelige indledning er udarbejdet af Cholley. En anden omstændighed er medvirkende til, at denne fremstilling af Pariser-Bassinets morfologi er langt mere indgående end nogen tidligere, nemlig det forhold, at en række unge forskere i de senere år har gennemført regionale bearbejdelser af navnlig rand-områderne, og at man gennem en lang række special-analyser har vundet dybere klarhed over væsentlige sider af systemets udvikling.
For nordeuropæiske geografer har dette arbejde stor betydning, derigennem at man her har fået en meget detailleret og righoldig analyse af de landskabsformende kræfters virksomhed og resultaterne af denne i et landskab, hvor nedisninger ikke har grebet forstyrrende ind. I formel henseende viderefører værket franske geografers fornemme traditioner. Det er en intellektuel nydelse at læse denne klare og koncentrerede fremstilling af et yderst indviklet system af processer og resultater.
Det ledsagende kort i 1:400.000 indeholder en forbavsende mængde detailler og vil utvivlsomt blive anvendt ved talrige fremtidige ekskursioner og videnskabelige feltarbejder, og det er samtidig lykkedes at bevare hovedinddelingen i morfologiske enheder så klart, at man vil kunne bruge kortet også i den videregående geografiske uddannelse.
Man bør i det hele taget være opmærksom på skriftserien „Memoires et Documents", der indeholder en række betydelige arbejder, og ikke mindst vil denne fremstilling af Pariser-Bassinets morfologi blive modtaget med glæde af alle, som har haft kontakt med fransk morfologisk skole.