L. Hempel: Frostbodenbildung und Lössanwehung in der Würmeiszeil auf Muschelkalk und Buntsandstein bei Göttingen. Abh. d. math.-naturw. Klasse der Akademie der Wissenschaften und der Literatur in Mainz, Jahrgang 1955, nr. 2, 25x17 cm.

Afhandlingens formål er at bringe klarhed over styrken og varigheden af de frostdynamiske processer i de mellemeuropæiske løssområder under sidste istid. Forskellige udgravninger i egnen omkring Gôttingen viste, at frostforvitringen er tydelig afhængig af bjergarternes struktur, svagere i kalkbjergarter end i sandsten. Frostforstyrrelserne, der kræver et vist vandindhold i jordbunden, fandt sted længe efter, at løssaflejringen var begyndt, og frostforstyrrelsens styrke i de faste bjergarter var endda visse steder betinget af tilstedeværelsen af et løssdække af en vis mægtighed. Først i et senere mere tørt stadium af sidste istid aflejres løssen uforstyrret af frosten.