Alverdens glober skrives i mandtal

Blandt de videnskabelige instrumenter kan globen se tilbage på en lang og nyttig løbebane. Og de gamle glober leverer idag, ikke mindre end de gamle kort, et værdifuldt materiale til den historiske kartografi. Initiativet til at skrive alverdens glober i mandtal er taget af en kreds af østrigere, som nærer kærlighed til og videnskabelig interesse for de gamle glober. Ideen fandt tilslutning hos Académie Internationale d'Histoire des Sciences i Paris og UNESCO. Det er meningen at udarbejde og udgive en international systematisk katalog; retningsliniernes formulering er udarbejdet af Mr. Skelton (British Museum, Map Room, London), „Proposals for an International Catalogue of Early Globes" publiceret i Archives internationales d'histoire des sciences, nr. 16, 1951, pages 731^—734). Katalogen tænkes inddelt i afsnit omfattende de i de enkelte lande opbevarede glober, d.v.s. alle glober, der findes i det pågældende land uanset forfatter, nationalitet og tilblivelsessted og både jord- og himmelglober, som „terminus ante quern" gælder året 1850. De enkelte landes afsnit udarbejdes af en lokal medarbejder. Mange lande er i fuld gang med at udarbejde deres kataloger, og Østrig har allerede udsendt en foreløbig publikation, der omfatter 309 stk. med Gemma Frisius' globe fra 1535 som den ældste.

Undertegnede, der er i færd med at udarbejde det danske afsnit, beder venligst enhver, der har kendskab til eventuelle globers tilstedeværelse — det være sig i offentlige samlinger, skoler m. m. eller i privat eje — sende et par ord derom til Det kgl. Bibliotek, om muligt med oplysning om: Forfatter, årstal for udarbejdelsen, tilblivelsessted, jord-himmelglobe og diameter.

Det kgl. Biblioteks kort- og billedafdeling.