K. Schwidefsky: Grundriss der Photogrammetrie. 4. udv. udgave, 15X21 cm, 228 s., 117 fig., 11 plancher. Bielefeld 1950. 17,80 DM.

Fotogrammetrien har revolutioneret kortlægningen, og omvæltningener
fuldkommen. De luftfotograferede billeders kvalitet er
drevet til den grænse, som atmosfærens sigtbarhedsforhold bestemmer,—

mer,—ja, faktisk ud over denne, når infrarødt-følsomt pladematerielbenyttes. Den teknik, der står til rådighed ved udtegning af kort på grundlag af stereoluftbilleder, repræsenterer højdepunktetaf optisk-matematisk tænkning og mekanisk snille. Ikke alene er kortoptagelsens teknik ændret, så kapaciteten er blevet af en helt anden størrelsesorden — man tænke blot på Grønlands kortlægning— men mulighed for kartografisk indsats er udvidet til at omfatte områder, der tidligere måtte betegnes som praktisk utilgængeligeaf topografiske eller klimatiske årsager, som f. eks. Amazonlandets regnskove eller de antarktiske bjerglande. Men nyorienteringener ikke alene af teknisk art; metoder indvirker ofte radikalt på resultater. En række kartografiske nyskabelser har da også allerede vist sig, således det oprettede fotobilledes direkte anvendelsesom reproduktionsgrundlag med mere eller mindre kompliceretovertryk af farvefladesignaturer, navne- og linearstof (jernbaner, veje markskel o. lign.), som man f. eks. møder i de nye svenske økonomiske kortblade i målestok 1:10.000.

Om hele denne udvikling og fotogrammetriens nuværende stade giver denne bog en god oversigt i meget sammentrængt form. Den terrestriske fotogrammetri behandles kortfattet indledningsvis, hovedvægten er naturligt lagt på luftfotogrammetriens forskellige dele: fotograferingen og billedernes anvendelse i de moderne stereoskopiske udtegningsinstrumenter som f. eks. stereoplanigrafen og multiplex-aeroprojektoren. Sidstnævnte apparats anvendelse af anaglyfprincipet (stereobilledpar i rødt og blåt) demonstreres tydeligt på en planche visende et karstterræn med stor relief energi, hvis overfladeformer træder plastisk frem ved betragtning gennem rødblå briller. Indtegnede punkter i fotografiet opfattes tydeligt som liggende i, over eller under overfladen i det stereoskopiske rum, og den indlagte højdekurve opfattes'tydeligt som sådan, ligesom enhver betragter med normalt rumsyn let kan fortsætte kurvetegningen og dermed i praksis opleve den stereoteknik, der muliggør det for fotogrammetrikeren så at sige at tage landskabet med hjem til granskning. Anaglyfbilleder har jo også tillige fundet rig anvendelse i geomorfologisk litteratur som et illustrationsmiddel, der overgår alle andre i virkelighedstroskab.

Med sine indgående apparatbeskrivelser, fyldige teoribehandling og grundige redegørelse for de praktiske arbejdsprocesser må bogen karakteriseres som en koncentreret lærebog i en meget omfattende disciplin. Den er ikke lettilgængeligt stof, men fortættet viden.