Geografisk Tidsskrift, Bind 53 (1954)

André Guilcher: Morphologie.littorale et sous-marine. Presses universitaires de France. 210 s. 40 fig. 8 pi. Paris 1954. 1000 fr.

Axel Schou.

Side 163

Den udmærkede serie: „Orbis", introduction aux etudes de géographie, har med denne fortrinlige håndbog i kyst- og havbundsmorfologi fået en usædvanlig værdifuld forøgelse. Guilchers bog udmærker sig ved den klare disposition og de velordnede sammenstillinger af typeeksempler til pædagogisk værdifulde oversigtstavler, bestående af kortudsnit, profiler, blokdiagrammer og skemaer. Den fængsler ved objektive diskussioner af de mange, endnu uafklarede problemer, ved formfuldendt afvejning af forholdet mellem den klassiske morfologis opfattelser og moderne synspunkter, baseret på seneste forskningsresultater. Ikke mindst inciterende er det at møde forfatterens forskerpersonlighed i de subjektive meningstilkendegivelser, der med gallisk verve indflettes under stofbehandlingen.

Som titlen angiver, behandler bogen to emner, af hvilke afsnit I: kystmorfologien er det væsentligste, omfattende de %. Inddelingen er den klassiske: 1. Kræfterne, 2. Kystforskydninger, 3. Kystformer, 4. Kysttype-systematik og 5. Kystudvikling, men behandlingen er frisk og ny, præget af de sidste årtiers forskningsresultater. I kap. l redegøres der f. eks. for de kemiske processer i littoralzonen, et relativt nyt stof, der er taget op som forskningsobjekt bl. a. i Frankrig, og for biologiske faktorers indflydelse, et emne, som forfatteren gennem sine koralrev-studier er ganske særlig kvalificeret til at behandle.

Forfatterens kysttype-klassificering er interessant og bryder endeligt med den i talrige håndbøger knæsatte hovedinddeling i hævnings- og sænkningskyster, en inddeling, der også efter anmelderensmening må opgives som primæropstilling. (Såvel Stockholmsskærgård som Djurslands sydkyst er, hvad hovedtypen angår,typiske

Side 164

går,typiske„sænkningskyster", men beliggende i deciderede hævningsområder!At niveauforandringer er af afgørende betydning for kystformningen, skal ikke bestrides; benyttet som skemagrundlagmedfører det urimeligheder og giver alt andet end oversigt). G.'s inddeling er praktisk-empirisk: A. Rias-kyster, B. Fjordkyster (glacialeroderede), C. Morænekyster (glacialakkumulerede lavlande),D. lavlandskyster (ikke-glacial tf ormede), E. Strukturkyster (længdekyster, tværkyster, vulkankyster m. ni.).

I kap. „L'évolution littorale" behandles problemet kystudligning, og det betones, at de ældre opfattelser bekræftes af nutidens eksakte forskning langs morænekyster, hvis løse bjergarter muliggør så hastige ændringer, at ligevægtsretninger relativt hurtigt kan nås. Studiet af terminantretninger for kystudligningen omtales som moderne forsknings bidrag til problemløsningen. Som typeeksempel anføres i denne forbindelse Sjællands Odde. En række danske lokaliteter er iøvrigt benyttet, således Røsnæs (skred i plastisk ler), Reersø (drag), Sølager (krumodder) og Mariager Fjord (tunneldalkyst).

Afsnit 11, havbundsmorfologien, betegnes beskedent som en skitse. I virkeligheden gives der på 50 sider en omfattende oversigt over et forskningsfelt, på hvilket der netop i de sidste årtier er sket en enorm udvidelse af erfaringsområdet, takket være ny teknik som f. eks. ekkolodning. Et afsnit behandler fastlandssoklens problemer, som f. eks. de submarine canyons, som forfatteren anser for sænkede floddale, hvis unormalt stærkt hældende længdeprofil sættes i forbindelse med den almindeligt udbredte fleksur i fastlandenes kystzoner (Jessen's „Randschwelle"). Som det så ofte er tilfældet, når vor viden øges, må gamle hypoteser opgives, således også den klassiske opfattelse af shelf'en som bestående inderst af en abrasionsflade, yderst af et akkumulationsflak i analogi med de tilsvarende detailformer i den kystnære zone. At denne opfattelse helt må forlades, er forfatteren ikke i tvivl om, men en lige så enkel hypotese kan ikke opstilles til erstatning på grundlag af vor nuværende viden. Virkeligheden er åbenbart meget mere indviklet end først antaget, og aktuelle shelf-hypoteser opererer med såvel geosynklinal-tektonik som sial-sima bevægelser for at bringe iagttagelsesresultaternes mængde ind under samlende synspunkter.

Et andet kapitel omhandler de dybe områder med mellemliggenderygge og de største dybder, gravene. Hvad de sidstnævnte angår, støtter fremstillingen sig fortrinsvis til Umbgroves hypoteser,der i en stort tænkt syntese synes at forene de topografiske

Side 165

fakta med de seismiske, vulkanologiske og gravimetriske. Også her gælder det, at forholdene er langt mere komplicerede, end man oprindelig forestillede sig. Til gengæld bringes mange tidligere isoleretopfattede elementer som oceangrave, ørækker uden vulkanismeog vulkanrækker ind under et helhedssynspunkt.

Litteraturfortegnelserne efter hvert afsnit er en særlig værdi ved G.'s bog. Der er foretaget en særdeles nyttig opdeling efter specialemner, og henvisninger til bøger og tidsskrifter er yderst detaillerede med angivelse af sidetal. Forfatterens kommenterende bibliografiske noter er en god vejledning, og ajourføringen er upåklagelig, hvad aktualiteten angår — en beundringsværdig præstation for sig.