Harriet Wanklyn (Mrs. J. A. Steers): Czechoslovakia. A geographical and historical study. London 1954. 446 sider med 77 kort og 59 illustrationer.

Harriet Wanklyns bog om Tjekkoslovakiet er en værdifuld forøgelseaf rækken af nyere regionale håndbøger, og man må i høj grad værdsætte det store arbejde, der er lagt i denne udførlige skildring af et af Europas mest omstridte lande. Selv om bogen i hovedsagen bygger på allerede foreliggende geografiske værker, og derfor væsentlig er et refererende arbejde, så er der dog så mange nye og interessante vurderinger, at den må få prædikatet: et geografiskstudium. — Som et indledningskapitel behandler forf. det fysiske grundlag for de senere kapitler, og allerede her slås den

store forskel fast mellem de gamle, historiske provinser (Böhmen og MäJtiren) på den ene side og Slovakiet (med Karpato-Ukraine) på den anden side, et forhold, der atter og atter vendes tilbage til, og som har stor betydning for udviklingen i de to områder, ikke mindst for forståelsen af den nyere tids historie. Det følgende afsnitangår de klimatiske forhold, og dets største værdi ligger i de mange klimatabeller, men desværre synes materialet ikke at være behandlet med helt den samme kritik som i de mere økonomisk betonedeafsnit. Tallene for nedbørens afstrømning og fordampning i Böhmen, henh. 17 % og 72 %, må være en misforståelse. Heller ikke føhnvindene er tilstrækkeligt klart forklarede. Kapitlet om jordbund og plantevækst behandler med særlig udførlighed skoveneog rummer uhyre mange interessante enkeltheder, ikke mindst m. h. t. den tjekkiske skovlovgivning, ved hvis udformning man allerede tidligt var klar over og tog hensyn til skovens afstrømningsregulerendevirkning på jordbundens og dermed på landbrugets vandøkonomi. Et helt kapitel er helliget landets historieog er for så vidt fuldt berettiget, som det tjekkoslovakiske folk og landets hele økonomiske udvikling i så høj grad er resultatetaf dets centrale beliggenhed i Europa, hvor det gentagne gange har været skueplads for voldsomme begivenheder, der har medført ændringer i befolkningens og erhvervslivets struktur. I kapitletom landbruget ses det, at forf. har haft rige kilder at øse af, og af særlig interesse for danske er afsnittet om de tjekkiske landboreformer,der i forbløffende mange henseender har gennemløbet en udvikling parallelt med vore egne. De første andelsselskaber stiftedes således 1886, og samtidig med republikkens indførelse efter 1. verdenskrig gennemførtes de første udstykningslove, der i mange måder minder om den tilsvarende danske lov af 1919. Også her havde udstykningen sine politiske sider, om end af en anden art end i Danmark, idet ekspropriationen især gik ud på at fortrængeden fremmede adel og samtidig hjælpe den nationale bevægelsei

l kapitlet om industrien behandles de rige industritraditioner i de gamle, historiske provinser, der dels var resultatet af naturgeografiskeårsager, men lige så meget havde rent historiske forudsætninger(Böhmen-Mähren var monarkiets vigtigste industriområde),og det påpeges, hvordan erhvervslivet som helhed og industrien i særdeleshed blomstrede op gennem det evigt tilstedeværendekonkurrencemoment imellem tysk og tjekkisk nationalitet. Denne kappestrid har utvivlsomt haft en inspirerende karakter og

har været med til at gøre tjekkiske industrivarer kendt over hele Europa. Man forstår derfor også de store vanskeligheder, som landeter blevet stedet over for efter 2. verdenskrig som følge af fjernelsenaf den store tyske minoritet, næsten 3,5 mill, mennesker, hvoraf langt størsteparten var beskæftiget i industrien. Det har endnu ikke været muligt at løse dette alvorlige arbejdskraftproblem,og Tjekkoslovakiet vil sikkert endnu i mange år mærke følgerne af tabet af den sudetertyske arbejdskraft.

Desværre må man savne en skildring af de store økonomiske omvæltninger siden 1949. Det er kun sparsomme oplysninger, forf. giver på dette punkt, men man forstår vanskelighederne ved efter så få år at skulle give en præcis fremstilling af systemskiftet, der utvivsomt har vendt op og ned på mange ting, og naturligvis har erhvervslivet endnu ikke kunnet indstille sig på de nye markeder. Fra i økonomisk henseende at være en mellemeuropæisk stat er Tjekkoslovakiet nu blevet en østeuropæisk stat med alle de ndringer den økonomiske struktur, der følger heraf.