Brian Harrison: South-East Asia. A short History. Macmillan & Co., London, 1954. 22X15 cm. 268 sider. Pris: 10 sh 6 d.

Denne bog giver en morsom oversigt over menneskeslægtens brogede
historie i det geografiske velafgrænsede Sydøst-Asien, omfattende
Bagindien og De Ostindiske Øer.

Der begyndes med fundene af Pithecanthropus på Java 1891 og 1936_—39, efterfulgt af fundene ved Ngandon og det lidt senere Wadj ak-f und, homo sapiens af austroloid type. I den følgende præhistoriske tid går den ene bølge efter den anden fra det asiatiske fastland mod syd: Austroloider, Negritoer, Melanesoider og Indonesere, først Proto-Malayer, f. eks. Dayakerne på Borneo, efterfulgt af Deutero-Malayerne eller Kyst-Malayerne, f. eks. Javanesere og Balinesere.

Bogens vigtigste afsnit er viet den følgende udvikling, hvor områdetpå grund af sin geografiske beliggenhed som bro mellem Asien og Australien og gennem de mange stræder som forbindelsesliniemellem Det Indiske Ocean og Stillehavet bliver et mødested for Asiens og Europas kulturer. Det gennemgående træk i Sydøstasienshistorie bliver således kulturkontakten, historien om de successivebølger af fremmede handelsfolk med forskellige kulturer og religioner. Den første indførelse i området af hinduismen, buddhismen, muhamedanismen og kristendommen er således oprindeligforbundet med udslag af handelsforetagsomhed. Som et resultat heraf er halvdelen af områdets indbyggere i dag muhamedanere(især i Indonesien og Malaya). Befolkningen i Burma, Siam og Indokina samt Kineserne inden for området er buddhister. De mange Indere tilhører hinduismen, og 95 % af Filippinernes befolkninger kristne. Med hensyn til sproget ses en lignende forvirringmed repræsentanter for den malayiske, den austro-asiatiske og den siniske sprogæt. Problemerne i Sydøstasien i dag får således et

klart perspektiv gennem læsningen af denne udmærkede bog, en
introduktion i Sydøstasiens historie.