L. Balser: Einführung in die Kartenlehre (Kartennetze). Mathem.physikal. Bibliothek, Reihe I. 13X19 cm. 64 s., 50 fig. Teubner. Leipzig 1951.

Viden om de almindeligt anvendte kortprojektioners egenskaber, fordele og fejl er nødvendig, ikke alene for den videnskabeligt arbejdende geograf og geografipædagogen, men for enhver, der vil undgå den vildledning, der uvægerligt er følgen, når der af kort uddrages oplysninger om forhold, som projektionen netop forvrænger. Kugleoverfladen kan ikke gengives rigtigt i enhver henseende som plantegning, og alle kort er derfor i en eller anden henseende forkerte. Man tænke blot på den sfæriske trekant, som dannes af et stykke Ækvator og to halvmeridianer, der mødes i Nordpolen. Da vinkelsummen i en sfærisk trekant er varierende, men altid over 180°, medens en plan trekants altid er 180°, må enhver gengivelse af nævnte overfladefelt som trekant på en flade a priori blive forkert! Vil man gengive vinklerne mellem meridianer og Ækvator rigtigt som rette, bliver der ingen trekant ud af tegningen. Nævnte trekantareal bliver da også i de forskellige kortprojektioner til yderst forskellige figurer, — i den hidtil så populære Mercatorprojection således til et rektangel med uendelig nord-syd længde!

Disse og lignende problemer behandles i nærværende lille lærebog. De i almindelige atlas og som vægkort hyppigt anvendte projektioner beskrives, og konstruktionen forklares. Derudover behandles sammenhængen mellem kursberegning og koordinater for at vise sammenhængen med praksis og Erathostenes' bestemmelse af Jordens størrelse for at vise gradmålingens princip.

Når den udstrakte anvendelse, polarprojektioner af forskellig art
(fladetro, midtafstandstro m. m.) har fået i de sidste årtier, tages

i betragtning, savner man egentlig en sammenstilling af disse med en vurdering af anvendeligheden til diverse formål. Når der om den gnomoniske projektion siges „praktisch kommt er, weil die Verzerrungenzu stark werden, kaum mehr in Betracht", så må der dog protesteres, da netop denne projektion, derved at den gengiver alle storcirkelbuer som rette linier, har fået en stor anvendelse i luftnavigationen.Under 2. verdenskrig blev der udarbejdet luftoperationskortnetop i denne projektion, og de af „Luftwaffe" fremstilledevar forsynet med et fint korrektursystem for afstandsmåling, der muliggjorde distanceafmærkning med stor sikkerhed til trods for, at de systematiske forvanskninger netop var store i denne henseende. Man har også set den gnomoniske projektion anvendt i atlas til gengivelse af den nordlige polkalot. I flyvningens tidsalderer den særdeles velegnet hertil, da så mange trafik- og politisk-geografiskeproblemer kræver en projektion, der viser fugleflugtsliniersom rette linier mellem de omhandlede lokaliteter.

At skrive om kortprojektioner helt uden matematik kan gøres af behændige populærforfattere, men ikke når talen er om en lærebog for udvidet undervisning. Forfatteren benytter dog den nødvendige trigonometri på en behersket måde og går ikke ud over gymnasietrinnet. For yderligere trigonometrisk orientering kan henvises til den i samme serie udkomne:

P. Cranlz: Sphärische Trigonometris. 112 s., 67 fig. Leipzig 1950.

En nærmere anmeldelse heraf falder dog uden for dette tidsskrifts