Arthur Morris: Latin America: economic development and regional differentiation. Tiptree book services, London 1981. 256 s., ill. 22 cm. £4.95.

I et omfattende indledningskapitel slår forfatteren
til lyd for, at man skal vurdere ud

viklingen i de latinamerikanske lande og deres planlægning udfra et specifikt historisk og spatialt synspunkt og tage forholdene til den tidligere kolonimagt i betragtning såvel som at bedømme situationen ud fra dette rhundredes stormagtsindflydelse. Det vil ikke være rigtigt alene at satse på kendte teorier som vækstpolteorien og center-periferi-teorien. Disse såvel som Rostows vækstmodel og Colin Clarks beskæftigelsesmodel er alt for simple til at kunne forklare udviklingsforløbet. Forfatteren prøver i stedet for at opstille en sammensat model, hvori indgår urbanisering og en centrifugal udvikling i forbindelse med spredningseffektiverne af tekniske innovationer. Som forklaring på udviklingsretninger kommer han ind på miljøet, der kan være en positiv såvel som en negativ faktor, på adgangsforholdene og på ressourcer betinget af befolkningens tæthed og sociale og økonomiske struktur. Med dette udgangspunkt følges i afsluttede kapitler Latinamerikas økonomiske udvikling fra kolonitiden over den neokoloniale periode til den moderne tid (efter 1920). Sluttelig beskrives det, hvordan den fremherskende udviklingsstrategi har været og er den regionale udviklingspolitik, fremfor at der har været satset på landspolitiske programmer. Bogen kan anbefales som en klar og velskrevet redegørelse, der på en overskuelig måde belyser, hvordan økonomisk udviling ikke kan sættes i bås med hverken liberalistiske eller marxistiske modeller, men at sagen som oftest er mere kompliceret.