Geografisk Tidsskrift, Bind 78-79 (1979)

James P. O'Hagan: Growth and Adjustment in National Agricultures.

Kr. M. Jensen

Side 106

Macmillan Press, London 1978. 242 s.,
22 cm., Pund 12,-.

På grundlag af FAO-rapporter fra 1973-75 er her sammenstillet en oversigt over fire vidt forskellige landes landbrugspolitik op til 70'erne. Den omfattende krise på olie- og proteinfodermarkedetfra 1973-74 indgår således ikke i diskussionen.

Japan er medtaget som den stærkt ekspanderende industrination med en tydelig omlægning af forbruget mod animalske produkter, med en ret lav selvforsyningsgrad på kun 70 % af fødevarerne og en stigende konkurrence om arealerne, hvor rekreative interesser visse steder kan betale mere for jorden end fødevareproduktion.

Polen er eksemplet på et land med et gammeldags landbrug, der reorganiseres på et socialistisk grundlag selv om det stadig overvejende er på private hænder. I 70'ernes begyndelse gik bestræbelserne ud på at fremme produktionen af landbrugsvarer, og man anvendte prispolitikken

Side 107

hertil. Det overordnede mål i s^kturpolitikken er overførslen af jord til stats- og kollektiv drift bl.a. gennem pensionsordninger for den aldrende landbefolkning; arealernes opsplittede karakter vanskeliggør imidlertid statens overtagelse af de små brug. Til støtte for den ekspanderende produktion åbnede man markedet for import af korn og proteinfoderstoffer omkring 1970.

Sverige er højindkomstlandet, hvor det i ret stor udstrækning er lykkedes at føre en pris- og strukturpolitik for landbruget, der har medført indkomstparitet i forhold til andre erhvervsgrene. Samtidig har man tilstræbt selvforsyning med landbrugsprodukter.

I Sudan er økonomien helt baseret på landbrug, og til trods herfor er problemet det at skaffe så megen føde, at den kan dække minimumsbehovet. Med sin store afhængighed af bomuldeksport (60 % af totaleksporten) er Sudans økonomi usikker, og landet har en stigende import af fødevarer. I begyndelsen af 70'erne prioriterede man landbrugets udvikling højt i de dele af landet, hvor nedbøren kunne danne grundlag for produktionen, og lagde knapt så megen vægt på kunstvandede områder. Denne plan blev imidlertid ødelagt af tørkekatastrofer.