Geografisk Tidsskrift, Bind 78-79 (1979)

I. Burton, R. W. Kates, G. White: The environment as hazard.

Kjeld Rasmussen

Side 105

Oxford University Press, New York 1978.
240 s., 21 fig., 23 cm., 5,-Pund.
»Environmental hazards«, der vel kan
oversættes til noget i retning af miljø-risici,
er et forholdsvis upåagtet emne i nyere
dansk geografi. Specielt i USA er der
imidlertid siden fyrrerne blevet publiceret
en række arbejder på dette felt. Det er
sket inden for rammerne af humanøkologien,
der generelt beskæftiger sig med
samspillet mellem mennesker og natur og
ofte specielt med menneskelige samfunds
adaption til naturgivne forhold. I den
første fase drejede det sig især om studier

Side 106

af oversvømmelseskatastrofer i floddale, men efterhånden har man forsøgt at anlægge en mere generel synsvinkel, således at miljø-risici af enhver art karakteriseres ved en række kvantificerbare størrelser: intensitet, frekvens, typisk varighed, areel udbredelse m.fl.

Denne bog, der er skrevet af tre af de kendteste forskere inden for dette område, behandler alle de temaer, der har domineret de hidtidige studier. Det drejer sig for det første om en systematisering af beskrivelsen og vurderingen af miljø-risici's egenskaber og konsekvenser, dernæst om hvordan mennesker opfatter risikoen for miljøkatastrofer, og endelig om hvorledes enkeltpersoner, grupper og hele nationer handler for at afværge og formindske virkningen af »ekstreme geofysiske hændelser«. I behandlingen af emnet indgår således elementer fra en række fagområder: geofysik, statistik, psykologi og sociologi. Det hele munder ud i en skitse til en teori for menneskelige samfunds adaptation til miljørisici.

Bogen, der er letlæst, let tilgængelig og forsynet med en del fantasifulde illustrationer, er en glimrende og tankevækkende indgang til emnet med mange henvisninger til klassiske arbejder og dækkende et repræsentativt udvalg af hidtil anvendte synsvinkler og begreber. Dog kan beskrivelses og forklaringsapparatet til tider virke noget overfladisk, og det lykkes ikke fuldt ud at placere emnet solidt i en humanøkologisk eller en samfundsvidenskabelig sammenhæng.