Ag. Møller: Den gamle tidsregning på Nias.

Bianco Lunos Bogtrykkeri. København
1976. 96 s., 17 X 24 cm.

Forfatteren gik i hollandsk tjeneste som læge og blev ansat på øen Nias vest for Sumatra. I 1925 meddelte han til vort Nationalmuseum, at man havde planlagt at nedrive et forladt høvdingehus, lederen af den etnografiske samling, Th. Thomsen, fik midler fra Carlsberg fondet, Den Danske Stat og fra Østasiatisk Kompagni til indkøb og transport af udvalgte dele af huset, og disse genstande er nu i museet. Agner Møller deltog med stor interesse og offervilje i nedrivningen og i forsendelsen. Han har nu samlet en del af sine erfaringer fra samværet med førende mænd fra Nias, bl.a. 15 diktater af legendetekster, som er gengivet i deres eget sprog og oversat til dansk. Det drejer sig om 11 sønner, som går fra deres hjem, de løber mod øst, går op på himlen og bliver til stjernebilledet Plejaderne. Forældrene leder efter dem og bliver til stjerner i Orion. Disse stjerners omløb er et mål for risdyrkningens periode fra sædlægning til høst. Dette digterværk kaldes »Zara-legenden«.

Man har en døgnrytme, men ikke noget år. Derimod har man tilknytninger til månens gang og rytme. Døgnet har navngivning til perioder, tidspunkter og sædvaner. Afhandlingen slutter med betragtninger over den primitive tidsinddeling

bl.a. i Polynesien, i Jødeland, hos araberne, hos grækerne og romerne og hos ægypterne. Derefter følger et lille afsnit om de javanske Zodiakal-bægre. Deter ikke helt let at læse denne afhandling, bl.a. fordi den indeholder personlige iagttagelser og overvejelser, som er noget vanskelige at opfatte. Men deter en interessant og tankevækkende fremstilling, som har givet os et typisk bidrag til vort minde om en nylig afdød mand, der ad mange og sære veje har bidraget til at sikre vor kundskab om øen Nias.