Gy. Enyedi (ed.): Rural transformation in Hungary.

Studies in geography in Hungary 13. Akademiai Kiado, Budapest 1976. 116 s., 3 kort, talr. fig. og tab. 25 cm. Dollar 7.00.

Bogen består af syv artikler, der alle handler om emnet: radikale ændringer i det rurale Ungarn, men meget lidt om selve landbruget, som egentlig kun berøres indirekte. Titlerne er: Demografiske karakteristika i den rurale bebyggelse. Funktionelle typer i den rurale bebyggelse. Regioner med smålandsbyer og spredt bebyggelse, planlægningsproblemer. Væksten i den rurale industri. Ændringer i den rurale befolknings levevilkår. kologiske problemer i forbindelse med landbrugets udnyttelse. Emner, der i høj grad må interessere danske læsere, idet udviklingen i Ungarns rurale områder i mangt og meget minder om danske forhold, men samtidig adskiller sig på væsentlige punkter, især den politiske udvikling til socialistisk stat og den oprindelige bebyggelsesform hovedsagelig med store landsbyer (op til 10.000 indb.) og kun sjældnere små (her kaldet hamlets) med ned til 100 indb. Det er tydeligvis her, problemerne ligger med hensyn til tilpasningen til det sociale system med kollektivbrug og statsgodser. Turismens stigende betydning i bjergegnene og ved Balaton Søen og vanskelighederne ved at indpasse den i systemet påpeges. Anmelderen, der besøgte Ungarn 1938 og 1972 finder det rimeligt, om man havde benyttet lidt stærkere udtryk f.eks. revolution i stedet for transformation. Foruden landbrugsreformer og kollektivisering er det især mulighederne for pendling, der har haft størst virkning både socialt, økonomisk og erhvervsmæssigt. Det afgøres definitionsmæssigt, om en bebyggelse kan udnævnes til by, men det er ikke helt tydeligt, hvor mange centrale funktioner den skal have. Det er dog klart, at rurale byer, hvis de ikke har disse centrale funktioner, kan være både agrarbyer, industribyer, sovebyer og blandinger heraf, således som det ses af kortet over de funktionelle typer.

Det ville være interessant, om man havde materiale til en sammenligning mellem Ungarn og Danmark, og det kan fastslås, at den industrielle udvikling er løbet fra Danmarks efter krigen, idet værdien af den samlede ungarske industri ikke er 2 men 3 gange så stor som den danske. Denne industrialisering falder for