C. C. Wallén (ed.): Cli mates of Northern and Western Europe. 1970. - 250 s. Dfl. 110,-. J. F. Griffiths (ed.): Climates of Africa.

Elsevier Publishing Company, Amsterdam,
1972. - 604 s. 2i X3O cm. Dfl. 225,-.

Hermed foreligger bd. 5 og 10 af det store
værk: World Survey of Climatology (se
anm. GT 70 bd. 1971).

Bind 5 omfatter de nordiske lande (- Island), De britiske Øer, Benelux, Frankrig og Den iberiske Halvø. Efter en kort indledning om cirkulationen over Europa af C. C. Wallén gennemgår den norske klimatolog Thor W. Johannesen klimaet i det skandinaviske område. Dispositionen følger et meget stramt skema med afsnit om alle elementer: tryk, temp., vinde, fugtighed osv., men det lykkes dog forfatteren at belyse samspillet mellem elementerne i klimaet og at opstille det som en anvendelig faktor i miljøet ved f.eks. at kortlægge vegetationens vækstperiode og redegøre for vandbalanceforholdene. Klimaændringerne især gennem de sidste hundrede år beskrives også med den sørgelige konstatering, at såvel vinter som sommer er blevet koldere efter 1940'erne.

I den forbindelse havde det været på sin plads at henvise til L. Lysgaards analyser, men det er åbenbart forfatterens motto at undlade »reklame« for de nordiske meteorologer, da ikke engang Bjerknes er nævnt, og litteraturlisten er meget tynd med fire henvisninger.

Gordon Manley's behandling af det britiske klima indeholder mange interessante detaljer. Ganske naturligt præsenteres man for de meget lange tidsserier - fra London helt tilbage til 1660'erne - men desuden er der betragtninger over terrænets og højdeforholdenes indflydelse på temperatur og nedbør med referater af lokale undersøgelser. De mange tabeller, der ellers findes efter alle andre regionale beskrivelser, er her indarbejdet i teksten, men til gengæld er denne næsten uden kortmæssige illustrationer (kun 2).

Afsnittet om Benelux-Frankrig er meget kortfattet, men til gengæld med mange isoterme- og isohyetkort, medens A. L. Escardo's gennemgang af Spanien-Portugal synes mere afvejet. Her behandles de specielle cyklonbaner mod Middelhavet og nedbørens stærke variabilitet, der bl.a. er registreret gennem flodernes oversvømmelser tilbage til årtusindskiftet.

Generelt for alle 4 afsnit gælder, at de beskriver de enkelte elementer, men der er ikke gjort forsøg på regionaliseringer, og kun et enkelt sted er der refereret til f.eks. Koppens klimainddeling.

Bind 10: Africa er det umuligt at behandle m.h.t. hvert afsnit, da det er opspaltet på mange stater. De fleste områder er behandlet af redaktøren J. F. Griffiths, der har virket som meteorolog flere steder i Østafrika. Griffiths påpeger afhængigheden mellem klimaet, landbruget og hele ressource-udnyttelsen i Afrika og betydningen af at kende til variationen i f.eks. nedbøren for at kunne klare sig i naturen. Beskrivelserne er velillustrerede med kort, og her er overalt forsøgt en regionalisering dels på grl. af nedbøren og dels på basis af flere klimaelementer - og ensartetheden i behandlingen styrkes af den gennemgående forfatter.

Det sydlige Afrika er behandlet af J. D. Torrance og B. R. Schulze, og her gives interessante eksempler på klimaforholdene på den sydlige halvkugle med forskellige vejrsituationer illustreret gennem isobarkort. Nogle af de øvrige kort med et ringe indhold vækker en tidligere udtrykt forundring over det ret ødsle ud-

styr i værket.